Tiden er så små ved at rinde ud her på Filippinerne. Om en måned sidder jeg igen hjemme i det vindblæste Danmark. Derfor tænkte jeg også, at det var på tide at tage på et lille eventyr på egen hånd. Valget faldt på Camodes øerne, som er 4 små øer der ligger nord for Cebu. Jeg pakkede tasken og drog af sted torsdag morgen. Efter en time i bus stod jeg af i byen Danao. Herfra skulle jeg med en båd til Poro Island, som er en af Camodes øerne. Jeg ankom 11.15 og næste båd gik først kl. 13, jeg måtte derfor slå tiden ihjel i Danao. Dog lettere sagt end gjort, efter 10 min. vidste hele byen jeg havde meldt min ankomst. Hmm, en hvid pige alene på tur i et meget uturistet område, uden internet og mobildækning, var måske alligevel ik´ den bedste ide. Det endte med at jeg måtte søge tilflugt i en kirke, og frelsen fik en helt ny betydning.
Efter to timer med båd ankom jeg til Poro. Jeg blev transporteret til Santiago på scooter og fandt et sted at bo, og kunne derefter læse min bog i fred på stranden!
Fredag tog jeg på tur til b.la. Bukilat cave og Danao lake. Jeg blev kørt rundt på scooter, og fik derved set øernes flotte omgivelser.
Lørdag tog jeg hjem til Cebu; så var det vist også rigeligt alene tid for denne gang. Det var dog sjovt at være alene af sted, og selv planlægge og tilrettelægge det hele (normalt kan jeg knap nok huske hvor jeg har været, når vi kommer hjem fra tur, - til Vanessas store irritation).
Søndag var jeg til mit første løb nogensinde! Det var et løb som Rise Above (den foundation som vi er tilknyttet) og Fitness First havde arrangeret. På grund af varmen, skulle vi allerede løbe kl. 5 om morgenen. Jeg løb 3 km. på 18 min. hvilket var fint, min kondition taget i betrækning.
Ellers har jeg været i biffen og set ”Eclipse” – den nye film i Twilight serien. Det var i sandhed en fornøjelse , af flere grunde.
I dag var vi nogle stykker der tog på ”lossepladsen”, for at aflevere en masse tøj og sager til familierne der. Alle i huset, havde doneret alt hvad der ikke kunne være i diverse rygsække. Det var en vild oplevelse, virkelig meget slum, men børnene var så søde, og meget glade for at se os.
Jeg er nu i færd med at pakke til den næste måneds tid, hvor jeg skal rejse rundt.Jeg rejser i morgen til Coron hvor jeg skal mødes med Michelle og hendes tyske veninde Bianca. Vi skal rejse lidt rundt til nogle gode strande, snorkle og holde sommerferie (nu er det vist også på tide jeg får set lidt af filippinerne.)
Jeg tager ikke min computer, så hvis ikke jeg får skrevet mere blog i denne omgang, så ses vi bare i DK i starten af August!
Dette praktikophold har virkelig været en fed oplevelse, og jeg har nydt hvert et øjeblik af tiden her på Filippinerne. Det bliver selvfølgelig også rart at komme hjem og se alle derhjemme igen!
Tak for støtte og opbakning, og selvfølgelig specielt tak til mine faste læsere!
See you suckers!
mandag den 5. juli 2010
fredag den 18. juni 2010
Update på livet i Cebu!
Her kommer lige en lille opdatering på hverdagen her i Cebu.
Først og fremmest var det jo meningen, at jeg i tirsdags skulle ha startet i min oprindelige praktik på South Western University Sped Center. Dog skrev Teacher Mike, som underviste klassen før sommerferien, en besked til mig om at han ikke ville komme tilbage og undervise klassen i juni. Jeg måtte derfor ringe til Dr. Polinar som er rektor på skolen. Hun kunne fortælle mig at der ingen børn var tilmeldt klassen. Derfor står jeg strengest talt uden praktikplads. Jeg er dog kommet frem til den løsning, at jeg her i juni og starten af juli kan besøge pigerne på Cebu Hope Center et par aftener om ugen, sammen med Michelle og Vanessa som jeg også var i praktik med. De står også uden praktiksted af andre grunde, så nu må vi få det bedste ud af det, den sidste tid.
Vi nyder vores tid sammen med pigerne, og er glade for at vi kan udskyde det endelige farvel lidt endnu. Endnu engang tak for jeres bidrag til pigerne, det betyder også at vi nu kan købe lidt bøger o.s.v. til dem, som afskedsgave.
I stedet for at rejse rundt på Filippinerne fra midten af juli rejser jeg nu rundt allerede fra d. 6 juli. På den måde kan jeg også følges med Michelle og hendes veninde. Det betyder at jeg lige får en uges mere ferie, inden jeg kommer hjem i starten af august. Det gør jo heller ikke noget, når nu det ikke kan være anderledes!
Ellers går det godt her i Cebu. Sommertiden er dog forbi, og regntiden har sat ind. Fra 1. juni har det stort set regnet og tordnet hver nat. Om dagen er det ofte overskyet og ind imellem regner det også. Så solbadningen er gået lidt i stå må man sige.
Jeg er rigtig glad for at være her, men med alle de praktik problemer har jeg været en ”anelse” rastløs. Har ikke rigtig kunnet forholde mig til, at der ikke har været noget bestemt at stå op til, og ikke har været noget fast på programmet (nogen kalder det autisme!). Jeg burde selvfølgelig være gået i gang med de opgaver jeg skal skrive til seminariet, men det har jeg selvfølgelig ikke (suprise), i stedet har jeg irriteret mig grænseløst over filippinere generelt. Jeg er ved at blive skør i hovedet over folk der hilser og råber efter en på gaden. Folk man OVERHOVEDET ikke kender. Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at det er bedre end hvis de kastede knuste glasflasker og brosten efter mig. Siger til mig selv at jeg skal nyde mine ”6 months of fame”, når jeg kommer til Dk er det definitivt slut. But who am I kidding? Det bliver skønt at komme hjem og være kedelig og anonym!
Der er nu også mange rare mennesker her på Filippinerne, meget hjælpsomme og venlige. - Især dem der ikke får grønne dollartegn i øjnene, når de spotter èn på flere hundrede meters afstand!
Ellers bruger jeg den sidste tid på at se det sidste af Cebu. I søndags var vi 7 piger som tog til ”Crown Regency Hotel and Towers”. Vi fik en samlet pakke der inkluderede massage, 4D kortfilm, BUFFET <3, skywalk og afslapning ved pool for den samlede pris af 111 Dkkr.
Skywalk gik ud på at vi tog en elevator op til 37. etage. Her blev vi iklædt smarte orange kedeldragter og seler. Derefter blev vi sendt ud på tagkanten, som nogen steder bestod af tykke glasplader (!). Her gik vi så en runde rundt om bygningen, prøvede at nyde udsigten, og fik taget lidt billeder. Lidt vildt for mig som normalt lider en del af højdeskræk. Ved ikke hvad der sker med mig, måske de filippinske højder ikke er nær så skræmmende!? I hvert fald gik det fint nok, men mærkeligt at tænke på, at man bare kunne spænde selen op og springe... Hvis man da ellers har selvmordsønsker eller tvangstanker!?
Ellers har jeg været med på besøg, på nogle af de andre studerendes praktiksteder. Jeg har været på ”Carbon market” og købt lidt ragelse, samt været i biografen (for hvem ved hvilken gang?) og se ”The karate kid”. Her koster en biograf billet mellem 17-20 Dkkr.
Nå, det var alt for denne gang, her er lidt billeder fra skywalk, markedstur og huset hvor jeg bor!
Først og fremmest var det jo meningen, at jeg i tirsdags skulle ha startet i min oprindelige praktik på South Western University Sped Center. Dog skrev Teacher Mike, som underviste klassen før sommerferien, en besked til mig om at han ikke ville komme tilbage og undervise klassen i juni. Jeg måtte derfor ringe til Dr. Polinar som er rektor på skolen. Hun kunne fortælle mig at der ingen børn var tilmeldt klassen. Derfor står jeg strengest talt uden praktikplads. Jeg er dog kommet frem til den løsning, at jeg her i juni og starten af juli kan besøge pigerne på Cebu Hope Center et par aftener om ugen, sammen med Michelle og Vanessa som jeg også var i praktik med. De står også uden praktiksted af andre grunde, så nu må vi få det bedste ud af det, den sidste tid.
Vi nyder vores tid sammen med pigerne, og er glade for at vi kan udskyde det endelige farvel lidt endnu. Endnu engang tak for jeres bidrag til pigerne, det betyder også at vi nu kan købe lidt bøger o.s.v. til dem, som afskedsgave.
I stedet for at rejse rundt på Filippinerne fra midten af juli rejser jeg nu rundt allerede fra d. 6 juli. På den måde kan jeg også følges med Michelle og hendes veninde. Det betyder at jeg lige får en uges mere ferie, inden jeg kommer hjem i starten af august. Det gør jo heller ikke noget, når nu det ikke kan være anderledes!
Ellers går det godt her i Cebu. Sommertiden er dog forbi, og regntiden har sat ind. Fra 1. juni har det stort set regnet og tordnet hver nat. Om dagen er det ofte overskyet og ind imellem regner det også. Så solbadningen er gået lidt i stå må man sige.
Jeg er rigtig glad for at være her, men med alle de praktik problemer har jeg været en ”anelse” rastløs. Har ikke rigtig kunnet forholde mig til, at der ikke har været noget bestemt at stå op til, og ikke har været noget fast på programmet (nogen kalder det autisme!). Jeg burde selvfølgelig være gået i gang med de opgaver jeg skal skrive til seminariet, men det har jeg selvfølgelig ikke (suprise), i stedet har jeg irriteret mig grænseløst over filippinere generelt. Jeg er ved at blive skør i hovedet over folk der hilser og råber efter en på gaden. Folk man OVERHOVEDET ikke kender. Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at det er bedre end hvis de kastede knuste glasflasker og brosten efter mig. Siger til mig selv at jeg skal nyde mine ”6 months of fame”, når jeg kommer til Dk er det definitivt slut. But who am I kidding? Det bliver skønt at komme hjem og være kedelig og anonym!
Der er nu også mange rare mennesker her på Filippinerne, meget hjælpsomme og venlige. - Især dem der ikke får grønne dollartegn i øjnene, når de spotter èn på flere hundrede meters afstand!
Ellers bruger jeg den sidste tid på at se det sidste af Cebu. I søndags var vi 7 piger som tog til ”Crown Regency Hotel and Towers”. Vi fik en samlet pakke der inkluderede massage, 4D kortfilm, BUFFET <3, skywalk og afslapning ved pool for den samlede pris af 111 Dkkr.
Skywalk gik ud på at vi tog en elevator op til 37. etage. Her blev vi iklædt smarte orange kedeldragter og seler. Derefter blev vi sendt ud på tagkanten, som nogen steder bestod af tykke glasplader (!). Her gik vi så en runde rundt om bygningen, prøvede at nyde udsigten, og fik taget lidt billeder. Lidt vildt for mig som normalt lider en del af højdeskræk. Ved ikke hvad der sker med mig, måske de filippinske højder ikke er nær så skræmmende!? I hvert fald gik det fint nok, men mærkeligt at tænke på, at man bare kunne spænde selen op og springe... Hvis man da ellers har selvmordsønsker eller tvangstanker!?
Ellers har jeg været med på besøg, på nogle af de andre studerendes praktiksteder. Jeg har været på ”Carbon market” og købt lidt ragelse, samt været i biografen (for hvem ved hvilken gang?) og se ”The karate kid”. Her koster en biograf billet mellem 17-20 Dkkr.
Nå, det var alt for denne gang, her er lidt billeder fra skywalk, markedstur og huset hvor jeg bor!
torsdag den 3. juni 2010
All in i Manila og Banaue!
I fredags tog jeg på tur med Michelle, Vanessa og Christina. Vi fløj til Manila hvor vi tilbragte dagen med shopping i ”SM mall of Asia”. Aldrig har jeg set så stort og uoverskueligt et storcenter! Vi skulle med bussen til Banaue kl. 21 om aftenen, så vi slog tiden ihjel med chokoladekage og biograftur. Da vi nærmede os afgangstidspunktet, blev Vanessa dårlig og fik alvorlige maveproblemer. Så det endte med at vi måtte overnatte i Manila og udskyde busturen. Vi kørte rundt i taxa alt for længe for at finde et hotel, men alt var booket, så det endte med at vi måtte tjekke ind på et ”hotel” hvor man lejer værelser på timebasis. Altså et af de ”hoteller” med lidt for mange spejle i loftet og lidt for mærkværdige menukort. Vi overlevede dog, og belønnede os selv med et besøg på Manila Hotel som er blandt Asiens 3 fineste hoteller. Vi kunne ikke bestille morgenmad fordi klokken var over 10, så vi blev nødsaget til at bestille buffet til 1200 pesos. Vi passede på ingen måde ind i interiøret, men buffeten bestod af laks, rejer, flødekartofler, lam, chokolademousse, brownies, ostekage, og meget meget mere – pludselig var livet ikke så besværligt!
Tre timer senere (ups), trillede vi lidt rundt i byen og så os omkring. Vi besøgte parken Rizal og det endte med vi fik en rundvisning i den gamle bydel, i hestevogn med den mest overskruede guide jeg længe har mødt.
Om aftenen kom vi endelig afsted til Banaue, og var fremme kl. 7 om morgenen.
Samme dag tog vi på tur til Hapao risterrasser, det var en lang og bumlet tur derud, men det var køreturen værd. Derefter badede vi i en varmekilde. Det har jeg aldrig prøvet før, og var overrasket over hvor varmt det var, især når man nu i forvejen steger i solen.
Mandag tog vi til Batad, hvor vi så de smukkeste risterrasser og vandfaldet ”Tappia Falls”. Det var alt i alt en gåtur på 6 timer, og 90 % af tiden gik det enten meget stejlt op eller ned. Så mine ben gør stadig ondt! Men det er en tur jeg aldrig glemmer, det var SÅ fedt!
Mandag aften tog vi tilbage til Manila med bussen. Vi var trætte, dovne og klare til at komme tilbage til Cebu, så det endte med at jeg blev overtalt (faktisk næsten tvunget) til at tage tilbage til Manila Hotel og gå ombord i morgenmads buffeten. Endnu engang gik vi "all in". Derefter tog vi et smut inden om China Town og en kinesisk kirkegård, - det siges at det er det største kinesiske samfund uden for Kina – altså China Town. Vi sluttede af med lidt shopping i et mindre SM mall inden vi tog til lufthaven og fløj hjem til gode gamle Cebu!
I går var jeg ude og spise samt i biografen og se ”sex and the city 2” med størstedelen af de danske piger hernede. Det var rigtig hyggeligt – dog blev jeg igen overtalt til at gå "all in", da vi igen måtte kaste os over en omgang buffet.
I sidste uge havde vi afslutning med pigerne fra Cebu Hope. Vi havde en filmaften onsdag, og torsdag havde vi allesammen med på stranden. Det var rigtig sjovt, men også sørgeligt at det nu er slut. Dog er vi 3 der er blevet enige om at besøge pigerne nogle aftener her i juni måned, da vi ikke helt kan sige farvel endnu!
Jeg starter først i min oprindelige praktik d. 15 juni, så nu står den på opgaveskrivning:(
Tre timer senere (ups), trillede vi lidt rundt i byen og så os omkring. Vi besøgte parken Rizal og det endte med vi fik en rundvisning i den gamle bydel, i hestevogn med den mest overskruede guide jeg længe har mødt.
Om aftenen kom vi endelig afsted til Banaue, og var fremme kl. 7 om morgenen.
Samme dag tog vi på tur til Hapao risterrasser, det var en lang og bumlet tur derud, men det var køreturen værd. Derefter badede vi i en varmekilde. Det har jeg aldrig prøvet før, og var overrasket over hvor varmt det var, især når man nu i forvejen steger i solen.
Mandag tog vi til Batad, hvor vi så de smukkeste risterrasser og vandfaldet ”Tappia Falls”. Det var alt i alt en gåtur på 6 timer, og 90 % af tiden gik det enten meget stejlt op eller ned. Så mine ben gør stadig ondt! Men det er en tur jeg aldrig glemmer, det var SÅ fedt!
Mandag aften tog vi tilbage til Manila med bussen. Vi var trætte, dovne og klare til at komme tilbage til Cebu, så det endte med at jeg blev overtalt (faktisk næsten tvunget) til at tage tilbage til Manila Hotel og gå ombord i morgenmads buffeten. Endnu engang gik vi "all in". Derefter tog vi et smut inden om China Town og en kinesisk kirkegård, - det siges at det er det største kinesiske samfund uden for Kina – altså China Town. Vi sluttede af med lidt shopping i et mindre SM mall inden vi tog til lufthaven og fløj hjem til gode gamle Cebu!
I går var jeg ude og spise samt i biografen og se ”sex and the city 2” med størstedelen af de danske piger hernede. Det var rigtig hyggeligt – dog blev jeg igen overtalt til at gå "all in", da vi igen måtte kaste os over en omgang buffet.
I sidste uge havde vi afslutning med pigerne fra Cebu Hope. Vi havde en filmaften onsdag, og torsdag havde vi allesammen med på stranden. Det var rigtig sjovt, men også sørgeligt at det nu er slut. Dog er vi 3 der er blevet enige om at besøge pigerne nogle aftener her i juni måned, da vi ikke helt kan sige farvel endnu!
Jeg starter først i min oprindelige praktik d. 15 juni, så nu står den på opgaveskrivning:(
Abonner på:
Kommentarer (Atom)