Tiden er så små ved at rinde ud her på Filippinerne. Om en måned sidder jeg igen hjemme i det vindblæste Danmark. Derfor tænkte jeg også, at det var på tide at tage på et lille eventyr på egen hånd. Valget faldt på Camodes øerne, som er 4 små øer der ligger nord for Cebu. Jeg pakkede tasken og drog af sted torsdag morgen. Efter en time i bus stod jeg af i byen Danao. Herfra skulle jeg med en båd til Poro Island, som er en af Camodes øerne. Jeg ankom 11.15 og næste båd gik først kl. 13, jeg måtte derfor slå tiden ihjel i Danao. Dog lettere sagt end gjort, efter 10 min. vidste hele byen jeg havde meldt min ankomst. Hmm, en hvid pige alene på tur i et meget uturistet område, uden internet og mobildækning, var måske alligevel ik´ den bedste ide. Det endte med at jeg måtte søge tilflugt i en kirke, og frelsen fik en helt ny betydning.
Efter to timer med båd ankom jeg til Poro. Jeg blev transporteret til Santiago på scooter og fandt et sted at bo, og kunne derefter læse min bog i fred på stranden!
Fredag tog jeg på tur til b.la. Bukilat cave og Danao lake. Jeg blev kørt rundt på scooter, og fik derved set øernes flotte omgivelser.
Lørdag tog jeg hjem til Cebu; så var det vist også rigeligt alene tid for denne gang. Det var dog sjovt at være alene af sted, og selv planlægge og tilrettelægge det hele (normalt kan jeg knap nok huske hvor jeg har været, når vi kommer hjem fra tur, - til Vanessas store irritation).
Søndag var jeg til mit første løb nogensinde! Det var et løb som Rise Above (den foundation som vi er tilknyttet) og Fitness First havde arrangeret. På grund af varmen, skulle vi allerede løbe kl. 5 om morgenen. Jeg løb 3 km. på 18 min. hvilket var fint, min kondition taget i betrækning.
Ellers har jeg været i biffen og set ”Eclipse” – den nye film i Twilight serien. Det var i sandhed en fornøjelse , af flere grunde.
I dag var vi nogle stykker der tog på ”lossepladsen”, for at aflevere en masse tøj og sager til familierne der. Alle i huset, havde doneret alt hvad der ikke kunne være i diverse rygsække. Det var en vild oplevelse, virkelig meget slum, men børnene var så søde, og meget glade for at se os.
Jeg er nu i færd med at pakke til den næste måneds tid, hvor jeg skal rejse rundt.Jeg rejser i morgen til Coron hvor jeg skal mødes med Michelle og hendes tyske veninde Bianca. Vi skal rejse lidt rundt til nogle gode strande, snorkle og holde sommerferie (nu er det vist også på tide jeg får set lidt af filippinerne.)
Jeg tager ikke min computer, så hvis ikke jeg får skrevet mere blog i denne omgang, så ses vi bare i DK i starten af August!
Dette praktikophold har virkelig været en fed oplevelse, og jeg har nydt hvert et øjeblik af tiden her på Filippinerne. Det bliver selvfølgelig også rart at komme hjem og se alle derhjemme igen!
Tak for støtte og opbakning, og selvfølgelig specielt tak til mine faste læsere!
See you suckers!
mandag den 5. juli 2010
fredag den 18. juni 2010
Update på livet i Cebu!
Her kommer lige en lille opdatering på hverdagen her i Cebu.
Først og fremmest var det jo meningen, at jeg i tirsdags skulle ha startet i min oprindelige praktik på South Western University Sped Center. Dog skrev Teacher Mike, som underviste klassen før sommerferien, en besked til mig om at han ikke ville komme tilbage og undervise klassen i juni. Jeg måtte derfor ringe til Dr. Polinar som er rektor på skolen. Hun kunne fortælle mig at der ingen børn var tilmeldt klassen. Derfor står jeg strengest talt uden praktikplads. Jeg er dog kommet frem til den løsning, at jeg her i juni og starten af juli kan besøge pigerne på Cebu Hope Center et par aftener om ugen, sammen med Michelle og Vanessa som jeg også var i praktik med. De står også uden praktiksted af andre grunde, så nu må vi få det bedste ud af det, den sidste tid.
Vi nyder vores tid sammen med pigerne, og er glade for at vi kan udskyde det endelige farvel lidt endnu. Endnu engang tak for jeres bidrag til pigerne, det betyder også at vi nu kan købe lidt bøger o.s.v. til dem, som afskedsgave.
I stedet for at rejse rundt på Filippinerne fra midten af juli rejser jeg nu rundt allerede fra d. 6 juli. På den måde kan jeg også følges med Michelle og hendes veninde. Det betyder at jeg lige får en uges mere ferie, inden jeg kommer hjem i starten af august. Det gør jo heller ikke noget, når nu det ikke kan være anderledes!
Ellers går det godt her i Cebu. Sommertiden er dog forbi, og regntiden har sat ind. Fra 1. juni har det stort set regnet og tordnet hver nat. Om dagen er det ofte overskyet og ind imellem regner det også. Så solbadningen er gået lidt i stå må man sige.
Jeg er rigtig glad for at være her, men med alle de praktik problemer har jeg været en ”anelse” rastløs. Har ikke rigtig kunnet forholde mig til, at der ikke har været noget bestemt at stå op til, og ikke har været noget fast på programmet (nogen kalder det autisme!). Jeg burde selvfølgelig være gået i gang med de opgaver jeg skal skrive til seminariet, men det har jeg selvfølgelig ikke (suprise), i stedet har jeg irriteret mig grænseløst over filippinere generelt. Jeg er ved at blive skør i hovedet over folk der hilser og råber efter en på gaden. Folk man OVERHOVEDET ikke kender. Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at det er bedre end hvis de kastede knuste glasflasker og brosten efter mig. Siger til mig selv at jeg skal nyde mine ”6 months of fame”, når jeg kommer til Dk er det definitivt slut. But who am I kidding? Det bliver skønt at komme hjem og være kedelig og anonym!
Der er nu også mange rare mennesker her på Filippinerne, meget hjælpsomme og venlige. - Især dem der ikke får grønne dollartegn i øjnene, når de spotter èn på flere hundrede meters afstand!
Ellers bruger jeg den sidste tid på at se det sidste af Cebu. I søndags var vi 7 piger som tog til ”Crown Regency Hotel and Towers”. Vi fik en samlet pakke der inkluderede massage, 4D kortfilm, BUFFET <3, skywalk og afslapning ved pool for den samlede pris af 111 Dkkr.
Skywalk gik ud på at vi tog en elevator op til 37. etage. Her blev vi iklædt smarte orange kedeldragter og seler. Derefter blev vi sendt ud på tagkanten, som nogen steder bestod af tykke glasplader (!). Her gik vi så en runde rundt om bygningen, prøvede at nyde udsigten, og fik taget lidt billeder. Lidt vildt for mig som normalt lider en del af højdeskræk. Ved ikke hvad der sker med mig, måske de filippinske højder ikke er nær så skræmmende!? I hvert fald gik det fint nok, men mærkeligt at tænke på, at man bare kunne spænde selen op og springe... Hvis man da ellers har selvmordsønsker eller tvangstanker!?
Ellers har jeg været med på besøg, på nogle af de andre studerendes praktiksteder. Jeg har været på ”Carbon market” og købt lidt ragelse, samt været i biografen (for hvem ved hvilken gang?) og se ”The karate kid”. Her koster en biograf billet mellem 17-20 Dkkr.
Nå, det var alt for denne gang, her er lidt billeder fra skywalk, markedstur og huset hvor jeg bor!
Først og fremmest var det jo meningen, at jeg i tirsdags skulle ha startet i min oprindelige praktik på South Western University Sped Center. Dog skrev Teacher Mike, som underviste klassen før sommerferien, en besked til mig om at han ikke ville komme tilbage og undervise klassen i juni. Jeg måtte derfor ringe til Dr. Polinar som er rektor på skolen. Hun kunne fortælle mig at der ingen børn var tilmeldt klassen. Derfor står jeg strengest talt uden praktikplads. Jeg er dog kommet frem til den løsning, at jeg her i juni og starten af juli kan besøge pigerne på Cebu Hope Center et par aftener om ugen, sammen med Michelle og Vanessa som jeg også var i praktik med. De står også uden praktiksted af andre grunde, så nu må vi få det bedste ud af det, den sidste tid.
Vi nyder vores tid sammen med pigerne, og er glade for at vi kan udskyde det endelige farvel lidt endnu. Endnu engang tak for jeres bidrag til pigerne, det betyder også at vi nu kan købe lidt bøger o.s.v. til dem, som afskedsgave.
I stedet for at rejse rundt på Filippinerne fra midten af juli rejser jeg nu rundt allerede fra d. 6 juli. På den måde kan jeg også følges med Michelle og hendes veninde. Det betyder at jeg lige får en uges mere ferie, inden jeg kommer hjem i starten af august. Det gør jo heller ikke noget, når nu det ikke kan være anderledes!
Ellers går det godt her i Cebu. Sommertiden er dog forbi, og regntiden har sat ind. Fra 1. juni har det stort set regnet og tordnet hver nat. Om dagen er det ofte overskyet og ind imellem regner det også. Så solbadningen er gået lidt i stå må man sige.
Jeg er rigtig glad for at være her, men med alle de praktik problemer har jeg været en ”anelse” rastløs. Har ikke rigtig kunnet forholde mig til, at der ikke har været noget bestemt at stå op til, og ikke har været noget fast på programmet (nogen kalder det autisme!). Jeg burde selvfølgelig være gået i gang med de opgaver jeg skal skrive til seminariet, men det har jeg selvfølgelig ikke (suprise), i stedet har jeg irriteret mig grænseløst over filippinere generelt. Jeg er ved at blive skør i hovedet over folk der hilser og råber efter en på gaden. Folk man OVERHOVEDET ikke kender. Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at det er bedre end hvis de kastede knuste glasflasker og brosten efter mig. Siger til mig selv at jeg skal nyde mine ”6 months of fame”, når jeg kommer til Dk er det definitivt slut. But who am I kidding? Det bliver skønt at komme hjem og være kedelig og anonym!
Der er nu også mange rare mennesker her på Filippinerne, meget hjælpsomme og venlige. - Især dem der ikke får grønne dollartegn i øjnene, når de spotter èn på flere hundrede meters afstand!
Ellers bruger jeg den sidste tid på at se det sidste af Cebu. I søndags var vi 7 piger som tog til ”Crown Regency Hotel and Towers”. Vi fik en samlet pakke der inkluderede massage, 4D kortfilm, BUFFET <3, skywalk og afslapning ved pool for den samlede pris af 111 Dkkr.
Skywalk gik ud på at vi tog en elevator op til 37. etage. Her blev vi iklædt smarte orange kedeldragter og seler. Derefter blev vi sendt ud på tagkanten, som nogen steder bestod af tykke glasplader (!). Her gik vi så en runde rundt om bygningen, prøvede at nyde udsigten, og fik taget lidt billeder. Lidt vildt for mig som normalt lider en del af højdeskræk. Ved ikke hvad der sker med mig, måske de filippinske højder ikke er nær så skræmmende!? I hvert fald gik det fint nok, men mærkeligt at tænke på, at man bare kunne spænde selen op og springe... Hvis man da ellers har selvmordsønsker eller tvangstanker!?
Ellers har jeg været med på besøg, på nogle af de andre studerendes praktiksteder. Jeg har været på ”Carbon market” og købt lidt ragelse, samt været i biografen (for hvem ved hvilken gang?) og se ”The karate kid”. Her koster en biograf billet mellem 17-20 Dkkr.
Nå, det var alt for denne gang, her er lidt billeder fra skywalk, markedstur og huset hvor jeg bor!
torsdag den 3. juni 2010
All in i Manila og Banaue!
I fredags tog jeg på tur med Michelle, Vanessa og Christina. Vi fløj til Manila hvor vi tilbragte dagen med shopping i ”SM mall of Asia”. Aldrig har jeg set så stort og uoverskueligt et storcenter! Vi skulle med bussen til Banaue kl. 21 om aftenen, så vi slog tiden ihjel med chokoladekage og biograftur. Da vi nærmede os afgangstidspunktet, blev Vanessa dårlig og fik alvorlige maveproblemer. Så det endte med at vi måtte overnatte i Manila og udskyde busturen. Vi kørte rundt i taxa alt for længe for at finde et hotel, men alt var booket, så det endte med at vi måtte tjekke ind på et ”hotel” hvor man lejer værelser på timebasis. Altså et af de ”hoteller” med lidt for mange spejle i loftet og lidt for mærkværdige menukort. Vi overlevede dog, og belønnede os selv med et besøg på Manila Hotel som er blandt Asiens 3 fineste hoteller. Vi kunne ikke bestille morgenmad fordi klokken var over 10, så vi blev nødsaget til at bestille buffet til 1200 pesos. Vi passede på ingen måde ind i interiøret, men buffeten bestod af laks, rejer, flødekartofler, lam, chokolademousse, brownies, ostekage, og meget meget mere – pludselig var livet ikke så besværligt!
Tre timer senere (ups), trillede vi lidt rundt i byen og så os omkring. Vi besøgte parken Rizal og det endte med vi fik en rundvisning i den gamle bydel, i hestevogn med den mest overskruede guide jeg længe har mødt.
Om aftenen kom vi endelig afsted til Banaue, og var fremme kl. 7 om morgenen.
Samme dag tog vi på tur til Hapao risterrasser, det var en lang og bumlet tur derud, men det var køreturen værd. Derefter badede vi i en varmekilde. Det har jeg aldrig prøvet før, og var overrasket over hvor varmt det var, især når man nu i forvejen steger i solen.
Mandag tog vi til Batad, hvor vi så de smukkeste risterrasser og vandfaldet ”Tappia Falls”. Det var alt i alt en gåtur på 6 timer, og 90 % af tiden gik det enten meget stejlt op eller ned. Så mine ben gør stadig ondt! Men det er en tur jeg aldrig glemmer, det var SÅ fedt!
Mandag aften tog vi tilbage til Manila med bussen. Vi var trætte, dovne og klare til at komme tilbage til Cebu, så det endte med at jeg blev overtalt (faktisk næsten tvunget) til at tage tilbage til Manila Hotel og gå ombord i morgenmads buffeten. Endnu engang gik vi "all in". Derefter tog vi et smut inden om China Town og en kinesisk kirkegård, - det siges at det er det største kinesiske samfund uden for Kina – altså China Town. Vi sluttede af med lidt shopping i et mindre SM mall inden vi tog til lufthaven og fløj hjem til gode gamle Cebu!
I går var jeg ude og spise samt i biografen og se ”sex and the city 2” med størstedelen af de danske piger hernede. Det var rigtig hyggeligt – dog blev jeg igen overtalt til at gå "all in", da vi igen måtte kaste os over en omgang buffet.
I sidste uge havde vi afslutning med pigerne fra Cebu Hope. Vi havde en filmaften onsdag, og torsdag havde vi allesammen med på stranden. Det var rigtig sjovt, men også sørgeligt at det nu er slut. Dog er vi 3 der er blevet enige om at besøge pigerne nogle aftener her i juni måned, da vi ikke helt kan sige farvel endnu!
Jeg starter først i min oprindelige praktik d. 15 juni, så nu står den på opgaveskrivning:(
Tre timer senere (ups), trillede vi lidt rundt i byen og så os omkring. Vi besøgte parken Rizal og det endte med vi fik en rundvisning i den gamle bydel, i hestevogn med den mest overskruede guide jeg længe har mødt.
Om aftenen kom vi endelig afsted til Banaue, og var fremme kl. 7 om morgenen.
Samme dag tog vi på tur til Hapao risterrasser, det var en lang og bumlet tur derud, men det var køreturen værd. Derefter badede vi i en varmekilde. Det har jeg aldrig prøvet før, og var overrasket over hvor varmt det var, især når man nu i forvejen steger i solen.
Mandag tog vi til Batad, hvor vi så de smukkeste risterrasser og vandfaldet ”Tappia Falls”. Det var alt i alt en gåtur på 6 timer, og 90 % af tiden gik det enten meget stejlt op eller ned. Så mine ben gør stadig ondt! Men det er en tur jeg aldrig glemmer, det var SÅ fedt!
Mandag aften tog vi tilbage til Manila med bussen. Vi var trætte, dovne og klare til at komme tilbage til Cebu, så det endte med at jeg blev overtalt (faktisk næsten tvunget) til at tage tilbage til Manila Hotel og gå ombord i morgenmads buffeten. Endnu engang gik vi "all in". Derefter tog vi et smut inden om China Town og en kinesisk kirkegård, - det siges at det er det største kinesiske samfund uden for Kina – altså China Town. Vi sluttede af med lidt shopping i et mindre SM mall inden vi tog til lufthaven og fløj hjem til gode gamle Cebu!
I går var jeg ude og spise samt i biografen og se ”sex and the city 2” med størstedelen af de danske piger hernede. Det var rigtig hyggeligt – dog blev jeg igen overtalt til at gå "all in", da vi igen måtte kaste os over en omgang buffet.
I sidste uge havde vi afslutning med pigerne fra Cebu Hope. Vi havde en filmaften onsdag, og torsdag havde vi allesammen med på stranden. Det var rigtig sjovt, men også sørgeligt at det nu er slut. Dog er vi 3 der er blevet enige om at besøge pigerne nogle aftener her i juni måned, da vi ikke helt kan sige farvel endnu!
Jeg starter først i min oprindelige praktik d. 15 juni, så nu står den på opgaveskrivning:(
mandag den 24. maj 2010
Weekend tur til Moal Boal - PLANET ACTION!!
I torsdags tog vi pigerne fra Cebu Hope med ned til vores lokale mall ”Ayala”. Vi spiste på en lækker græsk restaurant og bagefter tog vi dem med i biografen og så ”Shrek Forever And After”. Vi var i alt 34 mennesker, og pigerne var begejstrede over vores lille tur. Det var deres første besøg på en rigtig restaurant med mindre man medregner ”Jollibee” (et spisested der minder om MC Donalds). Jeg vil gerne sige tak for jeres støtte, uden jeres bidrag havde det ikke været muligt.
I weekenden tog Vanessa og jeg på tur til Moal Boal. Det ligger en 3 timers bustur syd for Cebu city. Vi boede et lækkert lille sted, og fredag slappede vi af ved poolen og snorklede (havet var lokaliseret i baghaven). Der var rigtig flot at snorkle, masser af koralrev og fisk.
Lørdag tog vi på tur med PLANET ACTION! Turen gik til Montaneza Falls hvor vi skulle rapelle ned af vandfaldene. Vi kørte afsted i en lille bus, og Vanessa og jeg fik lov at sidde på taget og nyde den friske luft. Vi blev hurtigt opslugte af de flotte naturomgivelser, og glemte derfor gentagene gange at holde udkig efter palmeblade og lignende, så vi måtte finde os i et par lussinger i ny og næ.
Efter køreturen blev vi iført vores rapelling udstyr; sele, hjelm og booties. Derefter ventede 35 minutters vandring opad de stejle bakker og skråninger op til det første vandfald. Det var mere end Vanessa kunne klare (hun er ikke i topform lige som jeg;), men efter en pause og nedkøling med flere liter vand, var hun frisk på at fortsætte turen.
Vi fik lov at rapelle ned af 4 vandfald, hvoraf det højeste var 30 m. Det var virkelig sjovt, og lidt grænseoverskridende for mig som både har højdeskræk og ikke har prøvet at rapelle før. Men det gik over alt forventning.
Et par steder skulle vi også hoppe ned i vandet fra en klippe. Det sidste sted var jeg den første til at hoppe, så jeg blev nede i vandet og heppede på de andre. (Vi var 13 afsted med 3 guider). Da godt halvdelen var hoppet ned, gik jeg op af vandet for at tørre i solen, da Vanessa udbryder: ”Ad hvad er det på dit ben!!!” Da jeg kigger ned sidder der den længste og klammeste igle på mit lår. Jeg prøver at skrue ned for panikken og forsøger at hive den af, men bliver så i tvivl om hvad man egentlig skal gøre(?). Heldigvis redder en franskmand mig, han får den afmonteret og smidt tilbage i vandet. ALDRIG har jeg set så mange mennesker kæmpe sig op ad vandet i en sådan fart, alle med skræk i øjnene mens de febrilske studerer deres lår!
Føj, det var lidt klamt, men så har man også prøvet det!
Søndag tog vi ud til ”White Beach” og snorklede. Det var sindssygt flot, koralrevet var lige neden under en, og var konstant bange for at støde på et eller andet. Pludselig gik det bare lodret ned, og så kunne man se alle de flotte planter og rev på kanten. Virkelig flot.
Dog begik jeg endnu en dumhed i solen. Jeg synes jeg har mistet meget farve på det seneste, og var næsten tilbage til det hvide udgangspunkt, så valgte at spare på solcremen, eller køre en ”burner” som vi kalder det. – Det skulle hun så ikke have gjort! Av!
I morgen starter vi sidste uge på Cebu Hope. Snøft, det bliver rigtig trist at sige farvel til alle de dejlige folk der, så det er med at nyde de sidste dage!
I weekenden tog Vanessa og jeg på tur til Moal Boal. Det ligger en 3 timers bustur syd for Cebu city. Vi boede et lækkert lille sted, og fredag slappede vi af ved poolen og snorklede (havet var lokaliseret i baghaven). Der var rigtig flot at snorkle, masser af koralrev og fisk.
Lørdag tog vi på tur med PLANET ACTION! Turen gik til Montaneza Falls hvor vi skulle rapelle ned af vandfaldene. Vi kørte afsted i en lille bus, og Vanessa og jeg fik lov at sidde på taget og nyde den friske luft. Vi blev hurtigt opslugte af de flotte naturomgivelser, og glemte derfor gentagene gange at holde udkig efter palmeblade og lignende, så vi måtte finde os i et par lussinger i ny og næ.
Efter køreturen blev vi iført vores rapelling udstyr; sele, hjelm og booties. Derefter ventede 35 minutters vandring opad de stejle bakker og skråninger op til det første vandfald. Det var mere end Vanessa kunne klare (hun er ikke i topform lige som jeg;), men efter en pause og nedkøling med flere liter vand, var hun frisk på at fortsætte turen.
Vi fik lov at rapelle ned af 4 vandfald, hvoraf det højeste var 30 m. Det var virkelig sjovt, og lidt grænseoverskridende for mig som både har højdeskræk og ikke har prøvet at rapelle før. Men det gik over alt forventning.
Et par steder skulle vi også hoppe ned i vandet fra en klippe. Det sidste sted var jeg den første til at hoppe, så jeg blev nede i vandet og heppede på de andre. (Vi var 13 afsted med 3 guider). Da godt halvdelen var hoppet ned, gik jeg op af vandet for at tørre i solen, da Vanessa udbryder: ”Ad hvad er det på dit ben!!!” Da jeg kigger ned sidder der den længste og klammeste igle på mit lår. Jeg prøver at skrue ned for panikken og forsøger at hive den af, men bliver så i tvivl om hvad man egentlig skal gøre(?). Heldigvis redder en franskmand mig, han får den afmonteret og smidt tilbage i vandet. ALDRIG har jeg set så mange mennesker kæmpe sig op ad vandet i en sådan fart, alle med skræk i øjnene mens de febrilske studerer deres lår!
Føj, det var lidt klamt, men så har man også prøvet det!
Søndag tog vi ud til ”White Beach” og snorklede. Det var sindssygt flot, koralrevet var lige neden under en, og var konstant bange for at støde på et eller andet. Pludselig gik det bare lodret ned, og så kunne man se alle de flotte planter og rev på kanten. Virkelig flot.
Dog begik jeg endnu en dumhed i solen. Jeg synes jeg har mistet meget farve på det seneste, og var næsten tilbage til det hvide udgangspunkt, så valgte at spare på solcremen, eller køre en ”burner” som vi kalder det. – Det skulle hun så ikke have gjort! Av!
I morgen starter vi sidste uge på Cebu Hope. Snøft, det bliver rigtig trist at sige farvel til alle de dejlige folk der, så det er med at nyde de sidste dage!
tirsdag den 11. maj 2010
Donsol og de fem hvalhajer!
Forrige weekend (30 april - 5 maj) var en oplevelsesrig affære. Helle, Sheila, Michelle og jeg tog til den sydlige del af øen Luzon. Turen fra Cebu til byen Masbate tog 13 ½ time, heldigvis sejlede vi fra Cebu kl. 18 fredag aften, så vi kunne sove størstedelen af turen. Derfra tog vi en lille larmende båd videre til Panay, og her kom vi så i vores første klammeri med de lokale van-drivers. Vi kunne hverken blive enige om pris eller kørselsafgang, men langt om længe fik vi vores vilje! (Eller det vil sige, vi måtte selvfølgelig betale overpris.)
Da vi nåede frem til vores ”hotel” i byen Legaspi ved 15 tiden, tog vi direkte på tur til Mayon Volcano. Tiden var knap, da vi fandt ud af, at det ville tage os to timer at gå op ad vulkanen til det første udkigspunkt. Vi vandrede afsted i godt humør, og nød de smukke omgivelser. Dog efter kort tid, begyndte vi at blive trætte og meget svedige. Nogle sakkede bagud og glemte lidt den smukke udsigt, mens andre forsøgte at holde trit med guiden og være - sikkert irriterende - positive over den flotte natur.
Da det så småt begyndte at blive mørkt, måtte vi erkende at vi hverken ville nå det ene eller andet udkigspunkt. Vi måtte derefter spankulere ned i mørke, med pandelygter, mobil-lommelygter og lignende mens vi snakkede om farlige dyr i junglen og gyserfilm.
Det sidste stykke vej fik vi heldigvis et lift fra en jeepney, og vi fik set vulkanen ”by night”. I fuldstændig mørke kunne vi se den lysende røde vulkantop! Vildt flot!
Søndag morgen kl. 6 skulle vi videre til Donsol. Vi ville igen med en van, og denne gang gik bølgerne ekstra højt, da vi forsøgte at aftale pris. Ingen ville samarbejde med os, og vi var trætte og irritable. Det endte med en del fornærmelser og til sidst måtte vi tage en jeepney hele vejen.
Da vi ankom til Donsol skulle vi vente 2 timer på at få en båd, så vi kunne komme ud og snorkle med hvalhajer. Det viste sig at være en større turistattraktion end jeg lige havde fanget, så jeg blev lettere forvirret da vores guide begyndte at råbe ”jump, jump, jump” mens båden stadig sejlede. Da vi kom i vandet var der vildt kaos, alle sparkede og baskede med deres finner og snorklede efter de stakkels hvalhajer. Og stakkels mig havde ingen finner og kunne ikke følge med. Senere kom vi dog væk fra de andre, og var alene om at se hvalhajerne. Vi så 5, hvoraf den største var 9 m. Det var rigtig vildt at snorkle med sådan nogle mærkværdige dyr, og hele turen værd!
Samme dag tog Helle og Sheila videre nordpå, mens Michelle og jeg tog tilbage til Masbate. Vi fandt hurtigt ud af at Masbate er en utrolig tam by. Vi var de eneste hvide vi så i 3 dage, og alle blev helt overskruede når de så os. Ingen forstod helt hvad vi sagde, og kunne ikke rigtig svare på vores spørgsmål, så det blev til en strandtur, et slag pool på den lokale, og en lille koncert – hvor Michelle fik lov at optræde med ”my heart will go on”!
Onsdag morgen kl. 8 var vi tilbage i Cebu, og måtte begge tage direkte på arbejde.
Denne weekend er gået med afslapning, shopping, biograftur og en fødselsdagsfest uden fødselsdagsbarnets tilstedeværelse.
Vanessa som jeg bor med, har besøg af sin mor, så de rejser rundt nu. Jeg har derfor værelset HELT for mig selv, så jeg spiller høj musik, øver mig på min nye guitar og roder over det hele!
Da vi nåede frem til vores ”hotel” i byen Legaspi ved 15 tiden, tog vi direkte på tur til Mayon Volcano. Tiden var knap, da vi fandt ud af, at det ville tage os to timer at gå op ad vulkanen til det første udkigspunkt. Vi vandrede afsted i godt humør, og nød de smukke omgivelser. Dog efter kort tid, begyndte vi at blive trætte og meget svedige. Nogle sakkede bagud og glemte lidt den smukke udsigt, mens andre forsøgte at holde trit med guiden og være - sikkert irriterende - positive over den flotte natur.
Da det så småt begyndte at blive mørkt, måtte vi erkende at vi hverken ville nå det ene eller andet udkigspunkt. Vi måtte derefter spankulere ned i mørke, med pandelygter, mobil-lommelygter og lignende mens vi snakkede om farlige dyr i junglen og gyserfilm.
Det sidste stykke vej fik vi heldigvis et lift fra en jeepney, og vi fik set vulkanen ”by night”. I fuldstændig mørke kunne vi se den lysende røde vulkantop! Vildt flot!
Søndag morgen kl. 6 skulle vi videre til Donsol. Vi ville igen med en van, og denne gang gik bølgerne ekstra højt, da vi forsøgte at aftale pris. Ingen ville samarbejde med os, og vi var trætte og irritable. Det endte med en del fornærmelser og til sidst måtte vi tage en jeepney hele vejen.
Da vi ankom til Donsol skulle vi vente 2 timer på at få en båd, så vi kunne komme ud og snorkle med hvalhajer. Det viste sig at være en større turistattraktion end jeg lige havde fanget, så jeg blev lettere forvirret da vores guide begyndte at råbe ”jump, jump, jump” mens båden stadig sejlede. Da vi kom i vandet var der vildt kaos, alle sparkede og baskede med deres finner og snorklede efter de stakkels hvalhajer. Og stakkels mig havde ingen finner og kunne ikke følge med. Senere kom vi dog væk fra de andre, og var alene om at se hvalhajerne. Vi så 5, hvoraf den største var 9 m. Det var rigtig vildt at snorkle med sådan nogle mærkværdige dyr, og hele turen værd!
Samme dag tog Helle og Sheila videre nordpå, mens Michelle og jeg tog tilbage til Masbate. Vi fandt hurtigt ud af at Masbate er en utrolig tam by. Vi var de eneste hvide vi så i 3 dage, og alle blev helt overskruede når de så os. Ingen forstod helt hvad vi sagde, og kunne ikke rigtig svare på vores spørgsmål, så det blev til en strandtur, et slag pool på den lokale, og en lille koncert – hvor Michelle fik lov at optræde med ”my heart will go on”!
Onsdag morgen kl. 8 var vi tilbage i Cebu, og måtte begge tage direkte på arbejde.
Denne weekend er gået med afslapning, shopping, biograftur og en fødselsdagsfest uden fødselsdagsbarnets tilstedeværelse.
Vanessa som jeg bor med, har besøg af sin mor, så de rejser rundt nu. Jeg har derfor værelset HELT for mig selv, så jeg spiller høj musik, øver mig på min nye guitar og roder over det hele!
lørdag den 24. april 2010
Tatoveringer og strandtur!
Tiden her på Filippinerne flyver afsted, og jeg kan næsten ikke følge med!
Sidste weekend var jeg på øen Malapascua med 4 andre piger. Det var en skøn weekend med bounty strande og masser af afslapning. Vi var på snorklingstur rundt om øen, til basketbold kampe på den lokale basketbane, og på en regnfuld kajaktur der tog livet af min mobiltelefon. Det endte selvfølgelig med at jeg fik alt for meget sol (søndag var der 39 grader), og nu skaller jeg af i stor stil.
Det går rigtig godt på mit nye praktiksted! Tirsdag var vi på strandtur med hele centeret, det var en rigtig sjov dag. Vi grillede på stranden, badede og lærte nogle af pigerne at svømme. Vi havde planlagt en mini-OL uge, så det var de perfekte omgivelser til at arrangere længdespring, klip-klap kast og vandstafet. Vi delte pigerne op i 3 hold og de valgte hvilket land de ville repræsentere. Pigerne (og nonnerne) gik op i aktiviteterne med liv og sjæl, og det var en rigtig sjov dag!
Resten af ugen gik med de typiske OL discipliner så som sækkeløb, bowling, volley og høvdingebold. Pigerne tog OL ugen meget seriøst, og det er virkelig fedt at være med til at arrangere noget for sådan et entusiastisk publikum.
Denne weekend har jeg bare været hjemme i Cebu. Fredag var jeg en tur ved tatovøren...
Efter at have set alt for mange afsnit af ”Miami Ink” blev jeg nød til selv at opleve tatoveringsmiljøet med egne øjne, derfor tog jeg med da nogle af pigerne skulle ha lavet en tatovering eller to. Det var rigtig sjovt at se, og pigerne klarede det rigtig godt, på trods af smerterne.
Idag stod jeg op kl. 03.45 for at tage op til ”Mountain Top National Park” for at se solopgang med nogle af pigerne her fra huset. Flemmings (ham som er vores kontaktperson hernede) datter og søn var så søde at tage os med derop, og endda servere pandekager og friskbagt brød for os. Det var en smuk solopgang og en helt speciel stemning at sidde i ro og mag med en dejlig udsigt! Skøn måde at starte sin lørdag på!
Ellers er alt bare top dollar her på Filippinerne! Kan ikke fatte at halvdelen af tiden næsten er gået! Hverdagene går så stærkt, og weekenderne endnu stærkere. Jeg nyder virkelig mit ophold, og de oplevelser jeg får lov at få.
Til sidst vil jeg opfordre jer til at støtte vores arbejde på Cebu Hope Center. Vi har oprettet en gruppe på FB, hvor vi skriver lidt om vores arbejde på centeret, og hvor man kan, hvis man har lyst, bidrage med et beskedent beløb. Vi vil bruge pengene til oplevelser og ture sammen med pigerne. Jeg sender en invitation til de der har Facebook.
Sidste weekend var jeg på øen Malapascua med 4 andre piger. Det var en skøn weekend med bounty strande og masser af afslapning. Vi var på snorklingstur rundt om øen, til basketbold kampe på den lokale basketbane, og på en regnfuld kajaktur der tog livet af min mobiltelefon. Det endte selvfølgelig med at jeg fik alt for meget sol (søndag var der 39 grader), og nu skaller jeg af i stor stil.
Det går rigtig godt på mit nye praktiksted! Tirsdag var vi på strandtur med hele centeret, det var en rigtig sjov dag. Vi grillede på stranden, badede og lærte nogle af pigerne at svømme. Vi havde planlagt en mini-OL uge, så det var de perfekte omgivelser til at arrangere længdespring, klip-klap kast og vandstafet. Vi delte pigerne op i 3 hold og de valgte hvilket land de ville repræsentere. Pigerne (og nonnerne) gik op i aktiviteterne med liv og sjæl, og det var en rigtig sjov dag!
Resten af ugen gik med de typiske OL discipliner så som sækkeløb, bowling, volley og høvdingebold. Pigerne tog OL ugen meget seriøst, og det er virkelig fedt at være med til at arrangere noget for sådan et entusiastisk publikum.
Denne weekend har jeg bare været hjemme i Cebu. Fredag var jeg en tur ved tatovøren...
Efter at have set alt for mange afsnit af ”Miami Ink” blev jeg nød til selv at opleve tatoveringsmiljøet med egne øjne, derfor tog jeg med da nogle af pigerne skulle ha lavet en tatovering eller to. Det var rigtig sjovt at se, og pigerne klarede det rigtig godt, på trods af smerterne.
Idag stod jeg op kl. 03.45 for at tage op til ”Mountain Top National Park” for at se solopgang med nogle af pigerne her fra huset. Flemmings (ham som er vores kontaktperson hernede) datter og søn var så søde at tage os med derop, og endda servere pandekager og friskbagt brød for os. Det var en smuk solopgang og en helt speciel stemning at sidde i ro og mag med en dejlig udsigt! Skøn måde at starte sin lørdag på!
Ellers er alt bare top dollar her på Filippinerne! Kan ikke fatte at halvdelen af tiden næsten er gået! Hverdagene går så stærkt, og weekenderne endnu stærkere. Jeg nyder virkelig mit ophold, og de oplevelser jeg får lov at få.
Til sidst vil jeg opfordre jer til at støtte vores arbejde på Cebu Hope Center. Vi har oprettet en gruppe på FB, hvor vi skriver lidt om vores arbejde på centeret, og hvor man kan, hvis man har lyst, bidrage med et beskedent beløb. Vi vil bruge pengene til oplevelser og ture sammen med pigerne. Jeg sender en invitation til de der har Facebook.
fredag den 9. april 2010
Påskeferie og ny praktik...
Påsken var endnu et godt påskud til at holde lidt ferie og rejse væk for en stund. Derfor tog jeg til øen Negros sammen med seks andre piger fra huset.
Fredag tog vi på bådtur til Apo Island, hvor de andre piger havde bestilt 3 dyk. Jeg tog med for at snorkle, og havde derfor havet helt for mig selv. Jeg så adskillige havskildpadder og en enkelt søslange (åhåh), og ikke mindst var der det mest fantastiske koralrev jeg længe har set. Det var virkelig en fed oplevelse, bare at svømme rundt mutters alene og følge med i havets liv.
Om lørdagen var vi igen klar på nye udfordringer, så vi tog på tur til det flotte Casaroro Waterfall. Det var rigtig flot og meget højt. Vi var hurtige til at springe i vandet efter en lang tur ned af 300 trappetrin. Turen op igen, gav ømme lægmuskler i flere dage efter...
Efter vandfaldet kørte vi ud til Twins Lakes. Som er to søer der ligner hinanden en del, deraf navnet! Hmm... Vi badede i den ene sø, og sejlede derefter over for at se den anden. Det var også en fed oplevelse, og mindede faktisk lidt om Sverige.
De sidste par dage gik med afslapning ved et flot resort, og shopping inde i byen Dumaguete (hvor vi boede), inden vi igen sprang på båden tilbage til Cebu.
Tirsdag startede jeg så i min nye praktik "Cebu Hope Center", hvor jeg skal være i april og maj måned. Det er et hjem for unge piger i alderen 9-22 år, som har været udsat for seksuelt, fysisk eller mentalt/psykisk misbrug.
Jeg skal være der sammen med 4 andre piger, så det bliver sjovt at have nogle danske kollegaer. I denne uge har vi bare forsøgt at komme lidt ind på livet af pigerne, og i næste uge har vi planlagt en dansker uge, hvor vi vil lære dem lidt om vores danske kultur, så det tror jeg bliver sjovt.
onsdag den 31. marts 2010
Familieferie d. 16/3-28/3!
I 12 dage har jeg haft selskab af min dejlige mor, min tossede bror, min smukke svigerinde og verdens sødeste og mest toldmodige nevø!
Jeg hentede dem i lufthaven d. 16 marts, og det var SÅ skønt at se dem alle fire.
Efter et par dages afslapning ved Mactan, tog vi til øen Palawan. Vi tog en van ud til Sabang ved vestkysten, det blev en meget interessant køretur, og vi nåede overraskende frem i god behold. Her så vi ”The Undergrond River” som er en lang tunnel inde i en masse klipper, lidt som en slags grotte, eller en hule som Marianne betegnede den. Det var en rigtig flot ”hule”, men tror dog at de andre turister i båden, kunne have været vores familie foruden. Dels fordi jeg skulle styre lygten da jeg sad forrest, og på ingen måde formåede at lyse de rigtige steder hen når vores bådmand/guide bad mig om det. Dels fordi at den ellers så tolerante Daniel fik et hysterisk anfald, da hans uduelige forældre tabte hans sut i vandet inde midt i hulen... Men VI fik da i hvert fald en på opleveren!
Ved Sabang boede vi i en lille familiehytte stort set uden vand og el, den faldt dog ikke i alles smag... Til gengæld boede vi så tæt på vandet at vi kunne høre vandets brusen (gennem de tynde bambusvægge). Stranden var rigtig smuk og med de største og vildeste bølger! Ikke dårligt!
Derefter tog vi nordpå til El Nido, som er kendt for sin flotte natur og strande. Øerne der, bliver sammenlignet med øerne ved Phi Phi i Thailand. Vi var på bådtur og fik set en masse flotte laguner og selvfølgelig snorklet. Selv den gamle, sneg sig ud med snorklings udstyret monteret, og fik smag for havets liv under overfladen.
De sidste tre dage brugte vi i Cebu, hvor jeg indlogerede alle fire i huset hvor jeg bor. Vi brugte en dag ved den lokale pool, og ellers slappede vi af og shoppede.
Det var virkelig skønt at have familien på besøg, og vise dem rundt i mine daglige omgivelser. For eftertiden bliver det nemmere at forklare de små ting i hverdagen, fordi de selv har oplevet det!
Det var selvfølgelig hårdt at sige farvel, men jeg glæder mig over at være skænket den dejligste familie man kan tænke sig, og er taknemmelig for at de gad rejse den lange vej!
Nu har jeg i hvert fald ny energi til de sidste fire måneder! I eftermiddag tager jeg på påsketur til El Nido med seks andre piger her fra huset, det glæder jeg mig til, og er spændt på hvad vi skal opleve der!
Når vi kommer tilbage, starter jeg i min nye praktik. Så det bliver lidt spændende....
Jeg hentede dem i lufthaven d. 16 marts, og det var SÅ skønt at se dem alle fire.
Efter et par dages afslapning ved Mactan, tog vi til øen Palawan. Vi tog en van ud til Sabang ved vestkysten, det blev en meget interessant køretur, og vi nåede overraskende frem i god behold. Her så vi ”The Undergrond River” som er en lang tunnel inde i en masse klipper, lidt som en slags grotte, eller en hule som Marianne betegnede den. Det var en rigtig flot ”hule”, men tror dog at de andre turister i båden, kunne have været vores familie foruden. Dels fordi jeg skulle styre lygten da jeg sad forrest, og på ingen måde formåede at lyse de rigtige steder hen når vores bådmand/guide bad mig om det. Dels fordi at den ellers så tolerante Daniel fik et hysterisk anfald, da hans uduelige forældre tabte hans sut i vandet inde midt i hulen... Men VI fik da i hvert fald en på opleveren!
Ved Sabang boede vi i en lille familiehytte stort set uden vand og el, den faldt dog ikke i alles smag... Til gengæld boede vi så tæt på vandet at vi kunne høre vandets brusen (gennem de tynde bambusvægge). Stranden var rigtig smuk og med de største og vildeste bølger! Ikke dårligt!
Derefter tog vi nordpå til El Nido, som er kendt for sin flotte natur og strande. Øerne der, bliver sammenlignet med øerne ved Phi Phi i Thailand. Vi var på bådtur og fik set en masse flotte laguner og selvfølgelig snorklet. Selv den gamle, sneg sig ud med snorklings udstyret monteret, og fik smag for havets liv under overfladen.
De sidste tre dage brugte vi i Cebu, hvor jeg indlogerede alle fire i huset hvor jeg bor. Vi brugte en dag ved den lokale pool, og ellers slappede vi af og shoppede.
Det var virkelig skønt at have familien på besøg, og vise dem rundt i mine daglige omgivelser. For eftertiden bliver det nemmere at forklare de små ting i hverdagen, fordi de selv har oplevet det!
Det var selvfølgelig hårdt at sige farvel, men jeg glæder mig over at være skænket den dejligste familie man kan tænke sig, og er taknemmelig for at de gad rejse den lange vej!
Nu har jeg i hvert fald ny energi til de sidste fire måneder! I eftermiddag tager jeg på påsketur til El Nido med seks andre piger her fra huset, det glæder jeg mig til, og er spændt på hvad vi skal opleve der!
Når vi kommer tilbage, starter jeg i min nye praktik. Så det bliver lidt spændende....
Abonner på:
Kommentarer (Atom)