lørdag den 20. februar 2010
Praktik!
Så er det vist tid til en lille update. Jeg har nu været i praktik i 2 uger, på ”South Western University Sped Center”. Jeg arbejder i en klasse med 3 handicappede drenge på 6 og 12 år. De er rigtig søde, men svære at aktivere, da de enten ikke kan gå eller tale. To ud af tre har en personlig hjælper med, og så er der klasselæreren Teacher Mike. Derfor er det begrænset hvor meget arbejde der er tilbage til mig, heldigvis er Teacher Mike god til at lade mig komme til, og hjælpe i undervisningen.
Børnene lærer at læse, skrive og regne, plus de laver nogle motoriske øvelser for at vedligeholde de ting de allerede kan. Da jeg hverken er en ørn til engelsk eller matematik, finder jeg mig godt til rette i klassen, da niveauet er ganske lavt. Nogle af børnene har nærmest en IQ uden for skalaen, men heldigvis redder de den hjem på charmen!
I April og Maj har skolen dog sommer lukket, og jeg skal derfor finde et andet sted at være i de to måneder, - jeg har selvfølgelig sat folk på sagen.
I onsdags fik jeg stjålet 2000 pesos (ca. 235 Dkkr.) og min højtelskede mobiltelefon Jeg ved stadig ikke hvordan, og præcis hvornår jeg blev bestjålet. Men jeg sad i en jeepney (en slags lille bus) da jeg opdagede, at min tegnebog kun indeholdt mit dankort og kørekort, samt et pasbillede af HJ. Heldigvis havde jeg småpenge i en anden tegnebog, så jeg kunne betale for transport. Jeg har nu købt en ny ussel mobil, som har nummeret: 09293904241. Jeg har heldigvis stadig mit danske nr.
Anyways, idag har jeg været på udflugt med nogle lærerstuderende fra South Western University. De vil alle gerne arbejde med ”special children”, og jeg havde mødt nogle af de studerende på forhånd, da de har observeret undervisningen i min klasse.
Bussen skulle køre kl. 8.00 fra universitetet, og jeg fik at vide at det var godt at komme i god tid, derfor mødte jeg op kl. 7.30. Desværre var der problemer med kommunikationen, og vi måtte derfor vente en time og et kvarter på de sidste elever. Så først kl. 9.15 kørte bussen; men det er noget man hurtigt lærer, her på Filippinerne er klokken overvurderet.
Vi besøgte først et bageri, hvor der arbejder unge med mindre handicaps, f.eks. tale og høre vanskeligheder. Desværre var der ingen brugere på stedet, så opmærksomheden blev hurtigt drejet over på dagens gæst, og snart skulle ALLE have taget et billede sammen med den hvide tumpe.
Bagefter kørte vi videre til en ”skole” (ikke meget skole over det egentlig, bare nogle lokaler i et villakvarter). Her var blandede børn i klassen, både normalfungerende og handicappede, mest down syndrom og andre små finurligheder. Skønt at se deres begejstring for at gå i skole, - det kunne man godt missunde dem lidt!
Omkring kl. 15 var vi tilbage ved universitetet, og alle de glade Filipino studerende vinkede ivrigt farvel til ”teacher Anne!”.
Nå, men ellers er jeg ved at vende mig til livet her i Cebu. Jeg må indse at så længe jeg er hvid, vil folk åbenlyst glo på og snakke om mig, og selvfølgelig grine og rulle øjne – ikke mindst når jeg forsøger at snakke Filipino. Jeg forsøger at forliges med trafikken, og at alle mænd stopper op og tisser midt på gaden. Jeg kæmper med at forholde mig til folks meget ligefremme kommentarer omkring mit udseende, ”Barbie” og ”Miss Universe” er blot nogle af de titler jeg har høstet. Lidt kontrast i forhold til Danmarks jantelovs tildens!
Varmen tager stadig til her på Filippinerne, og jeg sender en kærlig tanke til de danske statsborgere der kæmper for et snefrit land! God bless you all!
Børnene lærer at læse, skrive og regne, plus de laver nogle motoriske øvelser for at vedligeholde de ting de allerede kan. Da jeg hverken er en ørn til engelsk eller matematik, finder jeg mig godt til rette i klassen, da niveauet er ganske lavt. Nogle af børnene har nærmest en IQ uden for skalaen, men heldigvis redder de den hjem på charmen!
I April og Maj har skolen dog sommer lukket, og jeg skal derfor finde et andet sted at være i de to måneder, - jeg har selvfølgelig sat folk på sagen.
I onsdags fik jeg stjålet 2000 pesos (ca. 235 Dkkr.) og min højtelskede mobiltelefon Jeg ved stadig ikke hvordan, og præcis hvornår jeg blev bestjålet. Men jeg sad i en jeepney (en slags lille bus) da jeg opdagede, at min tegnebog kun indeholdt mit dankort og kørekort, samt et pasbillede af HJ. Heldigvis havde jeg småpenge i en anden tegnebog, så jeg kunne betale for transport. Jeg har nu købt en ny ussel mobil, som har nummeret: 09293904241. Jeg har heldigvis stadig mit danske nr.
Anyways, idag har jeg været på udflugt med nogle lærerstuderende fra South Western University. De vil alle gerne arbejde med ”special children”, og jeg havde mødt nogle af de studerende på forhånd, da de har observeret undervisningen i min klasse.
Bussen skulle køre kl. 8.00 fra universitetet, og jeg fik at vide at det var godt at komme i god tid, derfor mødte jeg op kl. 7.30. Desværre var der problemer med kommunikationen, og vi måtte derfor vente en time og et kvarter på de sidste elever. Så først kl. 9.15 kørte bussen; men det er noget man hurtigt lærer, her på Filippinerne er klokken overvurderet.
Vi besøgte først et bageri, hvor der arbejder unge med mindre handicaps, f.eks. tale og høre vanskeligheder. Desværre var der ingen brugere på stedet, så opmærksomheden blev hurtigt drejet over på dagens gæst, og snart skulle ALLE have taget et billede sammen med den hvide tumpe.
Bagefter kørte vi videre til en ”skole” (ikke meget skole over det egentlig, bare nogle lokaler i et villakvarter). Her var blandede børn i klassen, både normalfungerende og handicappede, mest down syndrom og andre små finurligheder. Skønt at se deres begejstring for at gå i skole, - det kunne man godt missunde dem lidt!
Omkring kl. 15 var vi tilbage ved universitetet, og alle de glade Filipino studerende vinkede ivrigt farvel til ”teacher Anne!”.
Nå, men ellers er jeg ved at vende mig til livet her i Cebu. Jeg må indse at så længe jeg er hvid, vil folk åbenlyst glo på og snakke om mig, og selvfølgelig grine og rulle øjne – ikke mindst når jeg forsøger at snakke Filipino. Jeg forsøger at forliges med trafikken, og at alle mænd stopper op og tisser midt på gaden. Jeg kæmper med at forholde mig til folks meget ligefremme kommentarer omkring mit udseende, ”Barbie” og ”Miss Universe” er blot nogle af de titler jeg har høstet. Lidt kontrast i forhold til Danmarks jantelovs tildens!
Varmen tager stadig til her på Filippinerne, og jeg sender en kærlig tanke til de danske statsborgere der kæmper for et snefrit land! God bless you all!
torsdag den 4. februar 2010
Velkomstmøde...
Idag har jeg været ude og se mit praktiksted. Det hedder "The Guardian Angel School for Special Children". Det er en special klasse for handicappede børn, med 8-10 børn i klassen. Men det viser sig så at der p.t. kun er 3 handicappede børn i klassen, og ca. 3-5 lærere. Ingen af dem var klar over, at jeg kommer som praktikant de næste 6 måneder, så det skal nok blive spændende. Jeg har aftalt med Flemming som står for praktikkerne hernede, at jeg prøver det af på mandag, giver det en chance, og hvis det ikke går, finder de på noget andet til mig.
Jeg glæder mig til at få en hverdag her i Cebu, så man forhåbentlig bliver lidt mindre synlig. Dog siger Flemming, at vi hernede tilhører "Herreracen", og det kan vi ikke ændre på. Alle Filippinere hilser altid på os, og er mistænkeligt høflige; Thank you Mam, you´re beautiful Mam osv. Vi er i deres øjne helt fantastiske, nogle bliver helt sikkert smigret over deres komplimenter, mens en anden hurtigt får nok og bliver lidt små irriteret.
Vi var til velkomstmøde igår, hvor vi mødte alle de andre studerende, vi er ca. 40 i alt. Det er lige rigeligt efter min mening, men det går jo nok:)
Vi fik en del info omkring Cebu, praktik, dykning osv. Vi fik også lidt nyheder omkring vejret... Indimellem regner det lidt hernede, men vi kan sagtens holde varmen. Igår fik vi så at vide, at vejret nu er dejligt køligt, og det koldeste vi kommer til at opleve mens vi er her. Great! Held og lykke til min kære familie som kommer på besøg midt i marts til ca. 40 grader! - Jeg har i det mindste tid til at vende mig til det!;)
Her til aften var vi nogle stykker der ville have lidt massage. Det endte med at jeg fik en full bodyscrub. - Det er nok det mest grænseoverskridende jeg i mit liv har oplevet! Det er nok både første og sidste gang jeg forvilder mig ud i den slags! Men jeg har til gengæld fået en helt ny hud! Og den smule farve jeg havde fået, har massagedamen slebet af, og jeg er nu tilbage til udgangspunktet: gennemsigtig hvid! Håber at få lidt sol de næste dagen inden praktikstart!
Nå, jeg smutter igen!
P.s. Jeg bruger ikke længere mit danske nummer, men dette: 090654008 (evt. med et 0 mere foran) - Kan dog ikke garantere at det ikke koster penge at sende til det:)
Jeg glæder mig til at få en hverdag her i Cebu, så man forhåbentlig bliver lidt mindre synlig. Dog siger Flemming, at vi hernede tilhører "Herreracen", og det kan vi ikke ændre på. Alle Filippinere hilser altid på os, og er mistænkeligt høflige; Thank you Mam, you´re beautiful Mam osv. Vi er i deres øjne helt fantastiske, nogle bliver helt sikkert smigret over deres komplimenter, mens en anden hurtigt får nok og bliver lidt små irriteret.
Vi var til velkomstmøde igår, hvor vi mødte alle de andre studerende, vi er ca. 40 i alt. Det er lige rigeligt efter min mening, men det går jo nok:)
Vi fik en del info omkring Cebu, praktik, dykning osv. Vi fik også lidt nyheder omkring vejret... Indimellem regner det lidt hernede, men vi kan sagtens holde varmen. Igår fik vi så at vide, at vejret nu er dejligt køligt, og det koldeste vi kommer til at opleve mens vi er her. Great! Held og lykke til min kære familie som kommer på besøg midt i marts til ca. 40 grader! - Jeg har i det mindste tid til at vende mig til det!;)
Her til aften var vi nogle stykker der ville have lidt massage. Det endte med at jeg fik en full bodyscrub. - Det er nok det mest grænseoverskridende jeg i mit liv har oplevet! Det er nok både første og sidste gang jeg forvilder mig ud i den slags! Men jeg har til gengæld fået en helt ny hud! Og den smule farve jeg havde fået, har massagedamen slebet af, og jeg er nu tilbage til udgangspunktet: gennemsigtig hvid! Håber at få lidt sol de næste dagen inden praktikstart!
Nå, jeg smutter igen!
P.s. Jeg bruger ikke længere mit danske nummer, men dette: 090654008 (evt. med et 0 mere foran) - Kan dog ikke garantere at det ikke koster penge at sende til det:)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)