Update på livet i Cebu!

Her kommer lige en lille opdatering på hverdagen her i Cebu.
Først og fremmest var det jo meningen, at jeg i tirsdags skulle ha startet i min oprindelige praktik på South Western University Sped Center. Dog skrev Teacher Mike, som underviste klassen før sommerferien, en besked til mig om at han ikke ville komme tilbage og undervise klassen i juni. Jeg måtte derfor ringe til Dr. Polinar som er rektor på skolen. Hun kunne fortælle mig at der ingen børn var tilmeldt klassen. Derfor står jeg strengest talt uden praktikplads. Jeg er dog kommet frem til den løsning, at jeg her i juni og starten af juli kan besøge pigerne på Cebu Hope Center et par aftener om ugen, sammen med Michelle og Vanessa som jeg også var i praktik med. De står også uden praktiksted af andre grunde, så nu må vi få det bedste ud af det, den sidste tid.
Vi nyder vores tid sammen med pigerne, og er glade for at vi kan udskyde det endelige farvel lidt endnu. Endnu engang tak for jeres bidrag til pigerne, det betyder også at vi nu kan købe lidt bøger o.s.v. til dem, som afskedsgave.
I stedet for at rejse rundt på Filippinerne fra midten af juli rejser jeg nu rundt allerede fra d. 6 juli. På den måde kan jeg også følges med Michelle og hendes veninde. Det betyder at jeg lige får en uges mere ferie, inden jeg kommer hjem i starten af august. Det gør jo heller ikke noget, når nu det ikke kan være anderledes!

Ellers går det godt her i Cebu. Sommertiden er dog forbi, og regntiden har sat ind. Fra 1. juni har det stort set regnet og tordnet hver nat. Om dagen er det ofte overskyet og ind imellem regner det også. Så solbadningen er gået lidt i stå må man sige.
Jeg er rigtig glad for at være her, men med alle de praktik problemer har jeg været en ”anelse” rastløs. Har ikke rigtig kunnet forholde mig til, at der ikke har været noget bestemt at stå op til, og ikke har været noget fast på programmet (nogen kalder det autisme!). Jeg burde selvfølgelig være gået i gang med de opgaver jeg skal skrive til seminariet, men det har jeg selvfølgelig ikke (suprise), i stedet har jeg irriteret mig grænseløst over filippinere generelt. Jeg er ved at blive skør i hovedet over folk der hilser og råber efter en på gaden. Folk man OVERHOVEDET ikke kender. Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at det er bedre end hvis de kastede knuste glasflasker og brosten efter mig. Siger til mig selv at jeg skal nyde mine ”6 months of fame”, når jeg kommer til Dk er det definitivt slut. But who am I kidding? Det bliver skønt at komme hjem og være kedelig og anonym!
Der er nu også mange rare mennesker her på Filippinerne, meget hjælpsomme og venlige. - Især dem der ikke får grønne dollartegn i øjnene, når de spotter èn på flere hundrede meters afstand!

Ellers bruger jeg den sidste tid på at se det sidste af Cebu. I søndags var vi 7 piger som tog til ”Crown Regency Hotel and Towers”. Vi fik en samlet pakke der inkluderede massage, 4D kortfilm, BUFFET <3, skywalk og afslapning ved pool for den samlede pris af 111 Dkkr.
Skywalk gik ud på at vi tog en elevator op til 37. etage. Her blev vi iklædt smarte orange kedeldragter og seler. Derefter blev vi sendt ud på tagkanten, som nogen steder bestod af tykke glasplader (!). Her gik vi så en runde rundt om bygningen, prøvede at nyde udsigten, og fik taget lidt billeder. Lidt vildt for mig som normalt lider en del af højdeskræk. Ved ikke hvad der sker med mig, måske de filippinske højder ikke er nær så skræmmende!? I hvert fald gik det fint nok, men mærkeligt at tænke på, at man bare kunne spænde selen op og springe... Hvis man da ellers har selvmordsønsker eller tvangstanker!?

Ellers har jeg været med på besøg, på nogle af de andre studerendes praktiksteder. Jeg har været på ”Carbon market” og købt lidt ragelse, samt været i biografen (for hvem ved hvilken gang?) og se ”The karate kid”. Her koster en biograf billet mellem 17-20 Dkkr.
Nå, det var alt for denne gang, her er lidt billeder fra skywalk, markedstur og huset hvor jeg bor!