Praktik!

Så er det vist tid til en lille update. Jeg har nu været i praktik i 2 uger, på ”South Western University Sped Center”. Jeg arbejder i en klasse med 3 handicappede drenge på 6 og 12 år. De er rigtig søde, men svære at aktivere, da de enten ikke kan gå eller tale. To ud af tre har en personlig hjælper med, og så er der klasselæreren Teacher Mike. Derfor er det begrænset hvor meget arbejde der er tilbage til mig, heldigvis er Teacher Mike god til at lade mig komme til, og hjælpe i undervisningen.
Børnene lærer at læse, skrive og regne, plus de laver nogle motoriske øvelser for at vedligeholde de ting de allerede kan. Da jeg hverken er en ørn til engelsk eller matematik, finder jeg mig godt til rette i klassen, da niveauet er ganske lavt. Nogle af børnene har nærmest en IQ uden for skalaen, men heldigvis redder de den hjem på charmen!
I April og Maj har skolen dog sommer lukket, og jeg skal derfor finde et andet sted at være i de to måneder, - jeg har selvfølgelig sat folk på sagen.

I onsdags fik jeg stjålet 2000 pesos (ca. 235 Dkkr.) og min højtelskede mobiltelefon Jeg ved stadig ikke hvordan, og præcis hvornår jeg blev bestjålet. Men jeg sad i en jeepney (en slags lille bus) da jeg opdagede, at min tegnebog kun indeholdt mit dankort og kørekort, samt et pasbillede af HJ. Heldigvis havde jeg småpenge i en anden tegnebog, så jeg kunne betale for transport. Jeg har nu købt en ny ussel mobil, som har nummeret: 09293904241. Jeg har heldigvis stadig mit danske nr.

Anyways, idag har jeg været på udflugt med nogle lærerstuderende fra South Western University. De vil alle gerne arbejde med ”special children”, og jeg havde mødt nogle af de studerende på forhånd, da de har observeret undervisningen i min klasse.
Bussen skulle køre kl. 8.00 fra universitetet, og jeg fik at vide at det var godt at komme i god tid, derfor mødte jeg op kl. 7.30. Desværre var der problemer med kommunikationen, og vi måtte derfor vente en time og et kvarter på de sidste elever. Så først kl. 9.15 kørte bussen; men det er noget man hurtigt lærer, her på Filippinerne er klokken overvurderet.
Vi besøgte først et bageri, hvor der arbejder unge med mindre handicaps, f.eks. tale og høre vanskeligheder. Desværre var der ingen brugere på stedet, så opmærksomheden blev hurtigt drejet over på dagens gæst, og snart skulle ALLE have taget et billede sammen med den hvide tumpe.
Bagefter kørte vi videre til en ”skole” (ikke meget skole over det egentlig, bare nogle lokaler i et villakvarter). Her var blandede børn i klassen, både normalfungerende og handicappede, mest down syndrom og andre små finurligheder. Skønt at se deres begejstring for at gå i skole, - det kunne man godt missunde dem lidt!
Omkring kl. 15 var vi tilbage ved universitetet, og alle de glade Filipino studerende vinkede ivrigt farvel til ”teacher Anne!”.

Nå, men ellers er jeg ved at vende mig til livet her i Cebu. Jeg må indse at så længe jeg er hvid, vil folk åbenlyst glo på og snakke om mig, og selvfølgelig grine og rulle øjne – ikke mindst når jeg forsøger at snakke Filipino. Jeg forsøger at forliges med trafikken, og at alle mænd stopper op og tisser midt på gaden. Jeg kæmper med at forholde mig til folks meget ligefremme kommentarer omkring mit udseende, ”Barbie” og ”Miss Universe” er blot nogle af de titler jeg har høstet. Lidt kontrast i forhold til Danmarks jantelovs tildens!
Varmen tager stadig til her på Filippinerne, og jeg sender en kærlig tanke til de danske statsborgere der kæmper for et snefrit land! God bless you all!