søndag den 7. marts 2010

Vand, sol... gider du læse videre?

Tiden flyver afsted her på Filippinerne – måske det skyldes al den sol, vand og varme!
Anyways! I søndags (d.28/2) var jeg ude og prøvedykke med nogle af de andre studerende hernede. Flemming, som er hovedansvarlig for vores praktikker hernede, har forbindelse til en dykkerinstruktør, hvor man kan tage dykkercertifikat rigtig billigt. Så vi drog afsted på en discover-dive dag. Det var en rigtig fed oplevelse, men for mig som altid har døvet noget med ørepartiet, var det ikke en problemfri oplevelse. Jeg kom kun 4 meter ned i første forsøg, og kunne ikke udligne trykket i ørene. Heldigvis fik jeg et forsøg mere, og iklædt de flotteste dykkerbriller med tilhørende ørebeskyttere kom jeg så de planlagte 12 meter ned. Jeg slap dog aldrig helt af med smerten i højre øre. De andre har taget dykkersertificat denne weekend, men jeg valgte at springe over i denne omgang, dels pga. øre og dels pga. at jeg skulle i skole lørdag. Så jeg må nøjes med at snorkle lidt rundt i det Filippinske øhav...

Det fik jeg også rig mulighed for idag. Vi var et par stykker der tog med dykkerfolket på bådtur, til øen Mactan. Her sejlede vi rundt og dykkede og snorklede. Vi så en masse fine fisk, søstjerner og mange andre mærkværdige ting. Ellers nød vi livet på den store båd, hvor jeg igen fik alt alt for meget sol! Synes jeg lugter lidt at flæskesvær (!)

Lørdag var jeg som sagt i skole. Vi skulle til et ”demo class”. – En flok lærerstuderende som skulle afprøve deres undervisning i praksis. Vores børn skulle være forsøgskaniner, og Teacher Mike og undertegnede var observatører, og gav bagefter konstruktiv kritik på deres indsats. Det var faktisk en ret spændende og lærerig oplevelse.

I morgen tager jeg hul på sidste uge inden sommerferien. Jeg har stadig ikke fundet ud af hvor jeg skal arbejde i april og maj. Men det løser sig jo nok. Jeg skal jo også først lige have besøg af min herlige familie!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar