Donsol og de fem hvalhajer!

Forrige weekend (30 april - 5 maj) var en oplevelsesrig affære. Helle, Sheila, Michelle og jeg tog til den sydlige del af øen Luzon. Turen fra Cebu til byen Masbate tog 13 ½ time, heldigvis sejlede vi fra Cebu kl. 18 fredag aften, så vi kunne sove størstedelen af turen. Derfra tog vi en lille larmende båd videre til Panay, og her kom vi så i vores første klammeri med de lokale van-drivers. Vi kunne hverken blive enige om pris eller kørselsafgang, men langt om længe fik vi vores vilje! (Eller det vil sige, vi måtte selvfølgelig betale overpris.)

Da vi nåede frem til vores ”hotel” i byen Legaspi ved 15 tiden, tog vi direkte på tur til Mayon Volcano. Tiden var knap, da vi fandt ud af, at det ville tage os to timer at gå op ad vulkanen til det første udkigspunkt. Vi vandrede afsted i godt humør, og nød de smukke omgivelser. Dog efter kort tid, begyndte vi at blive trætte og meget svedige. Nogle sakkede bagud og glemte lidt den smukke udsigt, mens andre forsøgte at holde trit med guiden og være - sikkert irriterende - positive over den flotte natur.
Da det så småt begyndte at blive mørkt, måtte vi erkende at vi hverken ville nå det ene eller andet udkigspunkt. Vi måtte derefter spankulere ned i mørke, med pandelygter, mobil-lommelygter og lignende mens vi snakkede om farlige dyr i junglen og gyserfilm.
Det sidste stykke vej fik vi heldigvis et lift fra en jeepney, og vi fik set vulkanen ”by night”. I fuldstændig mørke kunne vi se den lysende røde vulkantop! Vildt flot!

Søndag morgen kl. 6 skulle vi videre til Donsol. Vi ville igen med en van, og denne gang gik bølgerne ekstra højt, da vi forsøgte at aftale pris. Ingen ville samarbejde med os, og vi var trætte og irritable. Det endte med en del fornærmelser og til sidst måtte vi tage en jeepney hele vejen.
Da vi ankom til Donsol skulle vi vente 2 timer på at få en båd, så vi kunne komme ud og snorkle med hvalhajer. Det viste sig at være en større turistattraktion end jeg lige havde fanget, så jeg blev lettere forvirret da vores guide begyndte at råbe ”jump, jump, jump” mens båden stadig sejlede. Da vi kom i vandet var der vildt kaos, alle sparkede og baskede med deres finner og snorklede efter de stakkels hvalhajer. Og stakkels mig havde ingen finner og kunne ikke følge med. Senere kom vi dog væk fra de andre, og var alene om at se hvalhajerne. Vi så 5, hvoraf den største var 9 m. Det var rigtig vildt at snorkle med sådan nogle mærkværdige dyr, og hele turen værd!

Samme dag tog Helle og Sheila videre nordpå, mens Michelle og jeg tog tilbage til Masbate. Vi fandt hurtigt ud af at Masbate er en utrolig tam by. Vi var de eneste hvide vi så i 3 dage, og alle blev helt overskruede når de så os. Ingen forstod helt hvad vi sagde, og kunne ikke rigtig svare på vores spørgsmål, så det blev til en strandtur, et slag pool på den lokale, og en lille koncert – hvor Michelle fik lov at optræde med ”my heart will go on”!
Onsdag morgen kl. 8 var vi tilbage i Cebu, og måtte begge tage direkte på arbejde.

Denne weekend er gået med afslapning, shopping, biograftur og en fødselsdagsfest uden fødselsdagsbarnets tilstedeværelse.
Vanessa som jeg bor med, har besøg af sin mor, så de rejser rundt nu. Jeg har derfor værelset HELT for mig selv, så jeg spiller høj musik, øver mig på min nye guitar og roder over det hele!