I torsdags tog vi pigerne fra Cebu Hope med ned til vores lokale mall ”Ayala”. Vi spiste på en lækker græsk restaurant og bagefter tog vi dem med i biografen og så ”Shrek Forever And After”. Vi var i alt 34 mennesker, og pigerne var begejstrede over vores lille tur. Det var deres første besøg på en rigtig restaurant med mindre man medregner ”Jollibee” (et spisested der minder om MC Donalds). Jeg vil gerne sige tak for jeres støtte, uden jeres bidrag havde det ikke været muligt.
I weekenden tog Vanessa og jeg på tur til Moal Boal. Det ligger en 3 timers bustur syd for Cebu city. Vi boede et lækkert lille sted, og fredag slappede vi af ved poolen og snorklede (havet var lokaliseret i baghaven). Der var rigtig flot at snorkle, masser af koralrev og fisk.
Lørdag tog vi på tur med PLANET ACTION! Turen gik til Montaneza Falls hvor vi skulle rapelle ned af vandfaldene. Vi kørte afsted i en lille bus, og Vanessa og jeg fik lov at sidde på taget og nyde den friske luft. Vi blev hurtigt opslugte af de flotte naturomgivelser, og glemte derfor gentagene gange at holde udkig efter palmeblade og lignende, så vi måtte finde os i et par lussinger i ny og næ.
Efter køreturen blev vi iført vores rapelling udstyr; sele, hjelm og booties. Derefter ventede 35 minutters vandring opad de stejle bakker og skråninger op til det første vandfald. Det var mere end Vanessa kunne klare (hun er ikke i topform lige som jeg;), men efter en pause og nedkøling med flere liter vand, var hun frisk på at fortsætte turen.
Vi fik lov at rapelle ned af 4 vandfald, hvoraf det højeste var 30 m. Det var virkelig sjovt, og lidt grænseoverskridende for mig som både har højdeskræk og ikke har prøvet at rapelle før. Men det gik over alt forventning.
Et par steder skulle vi også hoppe ned i vandet fra en klippe. Det sidste sted var jeg den første til at hoppe, så jeg blev nede i vandet og heppede på de andre. (Vi var 13 afsted med 3 guider). Da godt halvdelen var hoppet ned, gik jeg op af vandet for at tørre i solen, da Vanessa udbryder: ”Ad hvad er det på dit ben!!!” Da jeg kigger ned sidder der den længste og klammeste igle på mit lår. Jeg prøver at skrue ned for panikken og forsøger at hive den af, men bliver så i tvivl om hvad man egentlig skal gøre(?). Heldigvis redder en franskmand mig, han får den afmonteret og smidt tilbage i vandet. ALDRIG har jeg set så mange mennesker kæmpe sig op ad vandet i en sådan fart, alle med skræk i øjnene mens de febrilske studerer deres lår!
Føj, det var lidt klamt, men så har man også prøvet det!
Søndag tog vi ud til ”White Beach” og snorklede. Det var sindssygt flot, koralrevet var lige neden under en, og var konstant bange for at støde på et eller andet. Pludselig gik det bare lodret ned, og så kunne man se alle de flotte planter og rev på kanten. Virkelig flot.
Dog begik jeg endnu en dumhed i solen. Jeg synes jeg har mistet meget farve på det seneste, og var næsten tilbage til det hvide udgangspunkt, så valgte at spare på solcremen, eller køre en ”burner” som vi kalder det. – Det skulle hun så ikke have gjort! Av!
I morgen starter vi sidste uge på Cebu Hope. Snøft, det bliver rigtig trist at sige farvel til alle de dejlige folk der, så det er med at nyde de sidste dage!
mandag den 24. maj 2010
tirsdag den 11. maj 2010
Donsol og de fem hvalhajer!
Forrige weekend (30 april - 5 maj) var en oplevelsesrig affære. Helle, Sheila, Michelle og jeg tog til den sydlige del af øen Luzon. Turen fra Cebu til byen Masbate tog 13 ½ time, heldigvis sejlede vi fra Cebu kl. 18 fredag aften, så vi kunne sove størstedelen af turen. Derfra tog vi en lille larmende båd videre til Panay, og her kom vi så i vores første klammeri med de lokale van-drivers. Vi kunne hverken blive enige om pris eller kørselsafgang, men langt om længe fik vi vores vilje! (Eller det vil sige, vi måtte selvfølgelig betale overpris.)
Da vi nåede frem til vores ”hotel” i byen Legaspi ved 15 tiden, tog vi direkte på tur til Mayon Volcano. Tiden var knap, da vi fandt ud af, at det ville tage os to timer at gå op ad vulkanen til det første udkigspunkt. Vi vandrede afsted i godt humør, og nød de smukke omgivelser. Dog efter kort tid, begyndte vi at blive trætte og meget svedige. Nogle sakkede bagud og glemte lidt den smukke udsigt, mens andre forsøgte at holde trit med guiden og være - sikkert irriterende - positive over den flotte natur.
Da det så småt begyndte at blive mørkt, måtte vi erkende at vi hverken ville nå det ene eller andet udkigspunkt. Vi måtte derefter spankulere ned i mørke, med pandelygter, mobil-lommelygter og lignende mens vi snakkede om farlige dyr i junglen og gyserfilm.
Det sidste stykke vej fik vi heldigvis et lift fra en jeepney, og vi fik set vulkanen ”by night”. I fuldstændig mørke kunne vi se den lysende røde vulkantop! Vildt flot!
Søndag morgen kl. 6 skulle vi videre til Donsol. Vi ville igen med en van, og denne gang gik bølgerne ekstra højt, da vi forsøgte at aftale pris. Ingen ville samarbejde med os, og vi var trætte og irritable. Det endte med en del fornærmelser og til sidst måtte vi tage en jeepney hele vejen.
Da vi ankom til Donsol skulle vi vente 2 timer på at få en båd, så vi kunne komme ud og snorkle med hvalhajer. Det viste sig at være en større turistattraktion end jeg lige havde fanget, så jeg blev lettere forvirret da vores guide begyndte at råbe ”jump, jump, jump” mens båden stadig sejlede. Da vi kom i vandet var der vildt kaos, alle sparkede og baskede med deres finner og snorklede efter de stakkels hvalhajer. Og stakkels mig havde ingen finner og kunne ikke følge med. Senere kom vi dog væk fra de andre, og var alene om at se hvalhajerne. Vi så 5, hvoraf den største var 9 m. Det var rigtig vildt at snorkle med sådan nogle mærkværdige dyr, og hele turen værd!
Samme dag tog Helle og Sheila videre nordpå, mens Michelle og jeg tog tilbage til Masbate. Vi fandt hurtigt ud af at Masbate er en utrolig tam by. Vi var de eneste hvide vi så i 3 dage, og alle blev helt overskruede når de så os. Ingen forstod helt hvad vi sagde, og kunne ikke rigtig svare på vores spørgsmål, så det blev til en strandtur, et slag pool på den lokale, og en lille koncert – hvor Michelle fik lov at optræde med ”my heart will go on”!
Onsdag morgen kl. 8 var vi tilbage i Cebu, og måtte begge tage direkte på arbejde.
Denne weekend er gået med afslapning, shopping, biograftur og en fødselsdagsfest uden fødselsdagsbarnets tilstedeværelse.
Vanessa som jeg bor med, har besøg af sin mor, så de rejser rundt nu. Jeg har derfor værelset HELT for mig selv, så jeg spiller høj musik, øver mig på min nye guitar og roder over det hele!
Da vi nåede frem til vores ”hotel” i byen Legaspi ved 15 tiden, tog vi direkte på tur til Mayon Volcano. Tiden var knap, da vi fandt ud af, at det ville tage os to timer at gå op ad vulkanen til det første udkigspunkt. Vi vandrede afsted i godt humør, og nød de smukke omgivelser. Dog efter kort tid, begyndte vi at blive trætte og meget svedige. Nogle sakkede bagud og glemte lidt den smukke udsigt, mens andre forsøgte at holde trit med guiden og være - sikkert irriterende - positive over den flotte natur.
Da det så småt begyndte at blive mørkt, måtte vi erkende at vi hverken ville nå det ene eller andet udkigspunkt. Vi måtte derefter spankulere ned i mørke, med pandelygter, mobil-lommelygter og lignende mens vi snakkede om farlige dyr i junglen og gyserfilm.
Det sidste stykke vej fik vi heldigvis et lift fra en jeepney, og vi fik set vulkanen ”by night”. I fuldstændig mørke kunne vi se den lysende røde vulkantop! Vildt flot!
Søndag morgen kl. 6 skulle vi videre til Donsol. Vi ville igen med en van, og denne gang gik bølgerne ekstra højt, da vi forsøgte at aftale pris. Ingen ville samarbejde med os, og vi var trætte og irritable. Det endte med en del fornærmelser og til sidst måtte vi tage en jeepney hele vejen.
Da vi ankom til Donsol skulle vi vente 2 timer på at få en båd, så vi kunne komme ud og snorkle med hvalhajer. Det viste sig at være en større turistattraktion end jeg lige havde fanget, så jeg blev lettere forvirret da vores guide begyndte at råbe ”jump, jump, jump” mens båden stadig sejlede. Da vi kom i vandet var der vildt kaos, alle sparkede og baskede med deres finner og snorklede efter de stakkels hvalhajer. Og stakkels mig havde ingen finner og kunne ikke følge med. Senere kom vi dog væk fra de andre, og var alene om at se hvalhajerne. Vi så 5, hvoraf den største var 9 m. Det var rigtig vildt at snorkle med sådan nogle mærkværdige dyr, og hele turen værd!
Samme dag tog Helle og Sheila videre nordpå, mens Michelle og jeg tog tilbage til Masbate. Vi fandt hurtigt ud af at Masbate er en utrolig tam by. Vi var de eneste hvide vi så i 3 dage, og alle blev helt overskruede når de så os. Ingen forstod helt hvad vi sagde, og kunne ikke rigtig svare på vores spørgsmål, så det blev til en strandtur, et slag pool på den lokale, og en lille koncert – hvor Michelle fik lov at optræde med ”my heart will go on”!
Onsdag morgen kl. 8 var vi tilbage i Cebu, og måtte begge tage direkte på arbejde.
Denne weekend er gået med afslapning, shopping, biograftur og en fødselsdagsfest uden fødselsdagsbarnets tilstedeværelse.
Vanessa som jeg bor med, har besøg af sin mor, så de rejser rundt nu. Jeg har derfor værelset HELT for mig selv, så jeg spiller høj musik, øver mig på min nye guitar og roder over det hele!
lørdag den 24. april 2010
Tatoveringer og strandtur!
Tiden her på Filippinerne flyver afsted, og jeg kan næsten ikke følge med!
Sidste weekend var jeg på øen Malapascua med 4 andre piger. Det var en skøn weekend med bounty strande og masser af afslapning. Vi var på snorklingstur rundt om øen, til basketbold kampe på den lokale basketbane, og på en regnfuld kajaktur der tog livet af min mobiltelefon. Det endte selvfølgelig med at jeg fik alt for meget sol (søndag var der 39 grader), og nu skaller jeg af i stor stil.
Det går rigtig godt på mit nye praktiksted! Tirsdag var vi på strandtur med hele centeret, det var en rigtig sjov dag. Vi grillede på stranden, badede og lærte nogle af pigerne at svømme. Vi havde planlagt en mini-OL uge, så det var de perfekte omgivelser til at arrangere længdespring, klip-klap kast og vandstafet. Vi delte pigerne op i 3 hold og de valgte hvilket land de ville repræsentere. Pigerne (og nonnerne) gik op i aktiviteterne med liv og sjæl, og det var en rigtig sjov dag!
Resten af ugen gik med de typiske OL discipliner så som sækkeløb, bowling, volley og høvdingebold. Pigerne tog OL ugen meget seriøst, og det er virkelig fedt at være med til at arrangere noget for sådan et entusiastisk publikum.
Denne weekend har jeg bare været hjemme i Cebu. Fredag var jeg en tur ved tatovøren...
Efter at have set alt for mange afsnit af ”Miami Ink” blev jeg nød til selv at opleve tatoveringsmiljøet med egne øjne, derfor tog jeg med da nogle af pigerne skulle ha lavet en tatovering eller to. Det var rigtig sjovt at se, og pigerne klarede det rigtig godt, på trods af smerterne.
Idag stod jeg op kl. 03.45 for at tage op til ”Mountain Top National Park” for at se solopgang med nogle af pigerne her fra huset. Flemmings (ham som er vores kontaktperson hernede) datter og søn var så søde at tage os med derop, og endda servere pandekager og friskbagt brød for os. Det var en smuk solopgang og en helt speciel stemning at sidde i ro og mag med en dejlig udsigt! Skøn måde at starte sin lørdag på!
Ellers er alt bare top dollar her på Filippinerne! Kan ikke fatte at halvdelen af tiden næsten er gået! Hverdagene går så stærkt, og weekenderne endnu stærkere. Jeg nyder virkelig mit ophold, og de oplevelser jeg får lov at få.
Til sidst vil jeg opfordre jer til at støtte vores arbejde på Cebu Hope Center. Vi har oprettet en gruppe på FB, hvor vi skriver lidt om vores arbejde på centeret, og hvor man kan, hvis man har lyst, bidrage med et beskedent beløb. Vi vil bruge pengene til oplevelser og ture sammen med pigerne. Jeg sender en invitation til de der har Facebook.
Sidste weekend var jeg på øen Malapascua med 4 andre piger. Det var en skøn weekend med bounty strande og masser af afslapning. Vi var på snorklingstur rundt om øen, til basketbold kampe på den lokale basketbane, og på en regnfuld kajaktur der tog livet af min mobiltelefon. Det endte selvfølgelig med at jeg fik alt for meget sol (søndag var der 39 grader), og nu skaller jeg af i stor stil.
Det går rigtig godt på mit nye praktiksted! Tirsdag var vi på strandtur med hele centeret, det var en rigtig sjov dag. Vi grillede på stranden, badede og lærte nogle af pigerne at svømme. Vi havde planlagt en mini-OL uge, så det var de perfekte omgivelser til at arrangere længdespring, klip-klap kast og vandstafet. Vi delte pigerne op i 3 hold og de valgte hvilket land de ville repræsentere. Pigerne (og nonnerne) gik op i aktiviteterne med liv og sjæl, og det var en rigtig sjov dag!
Resten af ugen gik med de typiske OL discipliner så som sækkeløb, bowling, volley og høvdingebold. Pigerne tog OL ugen meget seriøst, og det er virkelig fedt at være med til at arrangere noget for sådan et entusiastisk publikum.
Denne weekend har jeg bare været hjemme i Cebu. Fredag var jeg en tur ved tatovøren...
Efter at have set alt for mange afsnit af ”Miami Ink” blev jeg nød til selv at opleve tatoveringsmiljøet med egne øjne, derfor tog jeg med da nogle af pigerne skulle ha lavet en tatovering eller to. Det var rigtig sjovt at se, og pigerne klarede det rigtig godt, på trods af smerterne.
Idag stod jeg op kl. 03.45 for at tage op til ”Mountain Top National Park” for at se solopgang med nogle af pigerne her fra huset. Flemmings (ham som er vores kontaktperson hernede) datter og søn var så søde at tage os med derop, og endda servere pandekager og friskbagt brød for os. Det var en smuk solopgang og en helt speciel stemning at sidde i ro og mag med en dejlig udsigt! Skøn måde at starte sin lørdag på!
Ellers er alt bare top dollar her på Filippinerne! Kan ikke fatte at halvdelen af tiden næsten er gået! Hverdagene går så stærkt, og weekenderne endnu stærkere. Jeg nyder virkelig mit ophold, og de oplevelser jeg får lov at få.
Til sidst vil jeg opfordre jer til at støtte vores arbejde på Cebu Hope Center. Vi har oprettet en gruppe på FB, hvor vi skriver lidt om vores arbejde på centeret, og hvor man kan, hvis man har lyst, bidrage med et beskedent beløb. Vi vil bruge pengene til oplevelser og ture sammen med pigerne. Jeg sender en invitation til de der har Facebook.
fredag den 9. april 2010
Påskeferie og ny praktik...
Påsken var endnu et godt påskud til at holde lidt ferie og rejse væk for en stund. Derfor tog jeg til øen Negros sammen med seks andre piger fra huset.
Fredag tog vi på bådtur til Apo Island, hvor de andre piger havde bestilt 3 dyk. Jeg tog med for at snorkle, og havde derfor havet helt for mig selv. Jeg så adskillige havskildpadder og en enkelt søslange (åhåh), og ikke mindst var der det mest fantastiske koralrev jeg længe har set. Det var virkelig en fed oplevelse, bare at svømme rundt mutters alene og følge med i havets liv.
Om lørdagen var vi igen klar på nye udfordringer, så vi tog på tur til det flotte Casaroro Waterfall. Det var rigtig flot og meget højt. Vi var hurtige til at springe i vandet efter en lang tur ned af 300 trappetrin. Turen op igen, gav ømme lægmuskler i flere dage efter...
Efter vandfaldet kørte vi ud til Twins Lakes. Som er to søer der ligner hinanden en del, deraf navnet! Hmm... Vi badede i den ene sø, og sejlede derefter over for at se den anden. Det var også en fed oplevelse, og mindede faktisk lidt om Sverige.
De sidste par dage gik med afslapning ved et flot resort, og shopping inde i byen Dumaguete (hvor vi boede), inden vi igen sprang på båden tilbage til Cebu.
Tirsdag startede jeg så i min nye praktik "Cebu Hope Center", hvor jeg skal være i april og maj måned. Det er et hjem for unge piger i alderen 9-22 år, som har været udsat for seksuelt, fysisk eller mentalt/psykisk misbrug.
Jeg skal være der sammen med 4 andre piger, så det bliver sjovt at have nogle danske kollegaer. I denne uge har vi bare forsøgt at komme lidt ind på livet af pigerne, og i næste uge har vi planlagt en dansker uge, hvor vi vil lære dem lidt om vores danske kultur, så det tror jeg bliver sjovt.
Abonner på:
Opslag (Atom)