søndag den 14. marts 2010
Graduation!
Ugen er gået med fest og glade dage... I torsdags havde jeg sidste normale arbejdsdag på skolen, og da jeg kom hjem skulle Michelle og jeg lave salat og kartoffelsalat til 50 mennesker, da Morten som vi bor hos, holdte fest. Ved ikke hvordan jeg fik mig forvildet ud i den opgave - mig som hader at lave mad. Men det endte heldigvis godt, og vi havde en rigtig hyggelig aften med alle de andre pædagogstuderende! Fredag skulle jeg op på skolen og pynte op til børnenes graduation. Det blev rigtig fint hvis jeg selv skal sige det... (Se billeder)
Lørdag var så Graduation day! Og ”alle” børnenes familier var inviteret. Jeg skulle byde velkommen til alle, men havde dog en lille nøjer på over at skulle snakke engelsk, og tvivler på at nogen af de stakkels filippinere fattede et ord, da jeg jo har for vane at tale pænt hurtigt.
Men det var en rigtig hyggelig dag, og hver familie havde medbragt noget forskelligt mad og der var rigeligt!
Om aftenen fejrede vi Helles 24 års fødselsdag (en af de pædagogstuderende jeg bor sammen med), vi var ude og spise og bowle. Rigtig hyggeligt!
Nu har jeg teknisk set sommerferie, og skal først starte på skolen igen til juni. Indtil da skal jeg være på et andet praktiksted. Jeg ved endnu ikke hvor det bliver, men der er mulighed for at det bliver på et hjem for misbrugte kvinder og børn. Det lyder rigtig spændende, men også meget hårdt, men nu får vi se hvor jeg ender.
Idag har jeg slappet af ved poolen, og nu går jeg bare og glæder mig til at få besøg af mor, Søren, Marianne og ikke mindst Daniel!!!! Jeg skal hente dem i lufthaven tirsdag middag, så det bliver rigtig spændende.
Lørdag var så Graduation day! Og ”alle” børnenes familier var inviteret. Jeg skulle byde velkommen til alle, men havde dog en lille nøjer på over at skulle snakke engelsk, og tvivler på at nogen af de stakkels filippinere fattede et ord, da jeg jo har for vane at tale pænt hurtigt.
Men det var en rigtig hyggelig dag, og hver familie havde medbragt noget forskelligt mad og der var rigeligt!
Om aftenen fejrede vi Helles 24 års fødselsdag (en af de pædagogstuderende jeg bor sammen med), vi var ude og spise og bowle. Rigtig hyggeligt!
Nu har jeg teknisk set sommerferie, og skal først starte på skolen igen til juni. Indtil da skal jeg være på et andet praktiksted. Jeg ved endnu ikke hvor det bliver, men der er mulighed for at det bliver på et hjem for misbrugte kvinder og børn. Det lyder rigtig spændende, men også meget hårdt, men nu får vi se hvor jeg ender.
Idag har jeg slappet af ved poolen, og nu går jeg bare og glæder mig til at få besøg af mor, Søren, Marianne og ikke mindst Daniel!!!! Jeg skal hente dem i lufthaven tirsdag middag, så det bliver rigtig spændende.
søndag den 7. marts 2010
Vand, sol... gider du læse videre?
Tiden flyver afsted her på Filippinerne – måske det skyldes al den sol, vand og varme!
Anyways! I søndags (d.28/2) var jeg ude og prøvedykke med nogle af de andre studerende hernede. Flemming, som er hovedansvarlig for vores praktikker hernede, har forbindelse til en dykkerinstruktør, hvor man kan tage dykkercertifikat rigtig billigt. Så vi drog afsted på en discover-dive dag. Det var en rigtig fed oplevelse, men for mig som altid har døvet noget med ørepartiet, var det ikke en problemfri oplevelse. Jeg kom kun 4 meter ned i første forsøg, og kunne ikke udligne trykket i ørene. Heldigvis fik jeg et forsøg mere, og iklædt de flotteste dykkerbriller med tilhørende ørebeskyttere kom jeg så de planlagte 12 meter ned. Jeg slap dog aldrig helt af med smerten i højre øre. De andre har taget dykkersertificat denne weekend, men jeg valgte at springe over i denne omgang, dels pga. øre og dels pga. at jeg skulle i skole lørdag. Så jeg må nøjes med at snorkle lidt rundt i det Filippinske øhav...
Det fik jeg også rig mulighed for idag. Vi var et par stykker der tog med dykkerfolket på bådtur, til øen Mactan. Her sejlede vi rundt og dykkede og snorklede. Vi så en masse fine fisk, søstjerner og mange andre mærkværdige ting. Ellers nød vi livet på den store båd, hvor jeg igen fik alt alt for meget sol! Synes jeg lugter lidt at flæskesvær (!)
Lørdag var jeg som sagt i skole. Vi skulle til et ”demo class”. – En flok lærerstuderende som skulle afprøve deres undervisning i praksis. Vores børn skulle være forsøgskaniner, og Teacher Mike og undertegnede var observatører, og gav bagefter konstruktiv kritik på deres indsats. Det var faktisk en ret spændende og lærerig oplevelse.
I morgen tager jeg hul på sidste uge inden sommerferien. Jeg har stadig ikke fundet ud af hvor jeg skal arbejde i april og maj. Men det løser sig jo nok. Jeg skal jo også først lige have besøg af min herlige familie!
Anyways! I søndags (d.28/2) var jeg ude og prøvedykke med nogle af de andre studerende hernede. Flemming, som er hovedansvarlig for vores praktikker hernede, har forbindelse til en dykkerinstruktør, hvor man kan tage dykkercertifikat rigtig billigt. Så vi drog afsted på en discover-dive dag. Det var en rigtig fed oplevelse, men for mig som altid har døvet noget med ørepartiet, var det ikke en problemfri oplevelse. Jeg kom kun 4 meter ned i første forsøg, og kunne ikke udligne trykket i ørene. Heldigvis fik jeg et forsøg mere, og iklædt de flotteste dykkerbriller med tilhørende ørebeskyttere kom jeg så de planlagte 12 meter ned. Jeg slap dog aldrig helt af med smerten i højre øre. De andre har taget dykkersertificat denne weekend, men jeg valgte at springe over i denne omgang, dels pga. øre og dels pga. at jeg skulle i skole lørdag. Så jeg må nøjes med at snorkle lidt rundt i det Filippinske øhav...
Det fik jeg også rig mulighed for idag. Vi var et par stykker der tog med dykkerfolket på bådtur, til øen Mactan. Her sejlede vi rundt og dykkede og snorklede. Vi så en masse fine fisk, søstjerner og mange andre mærkværdige ting. Ellers nød vi livet på den store båd, hvor jeg igen fik alt alt for meget sol! Synes jeg lugter lidt at flæskesvær (!)
Lørdag var jeg som sagt i skole. Vi skulle til et ”demo class”. – En flok lærerstuderende som skulle afprøve deres undervisning i praksis. Vores børn skulle være forsøgskaniner, og Teacher Mike og undertegnede var observatører, og gav bagefter konstruktiv kritik på deres indsats. Det var faktisk en ret spændende og lærerig oplevelse.
I morgen tager jeg hul på sidste uge inden sommerferien. Jeg har stadig ikke fundet ud af hvor jeg skal arbejde i april og maj. Men det løser sig jo nok. Jeg skal jo også først lige have besøg af min herlige familie!
Udsigt over Cebu!
Her er lidt billeder fra vores tur til "Tops", som er et view point over Cebu og Mactan.
lørdag den 20. februar 2010
Praktik!
Så er det vist tid til en lille update. Jeg har nu været i praktik i 2 uger, på ”South Western University Sped Center”. Jeg arbejder i en klasse med 3 handicappede drenge på 6 og 12 år. De er rigtig søde, men svære at aktivere, da de enten ikke kan gå eller tale. To ud af tre har en personlig hjælper med, og så er der klasselæreren Teacher Mike. Derfor er det begrænset hvor meget arbejde der er tilbage til mig, heldigvis er Teacher Mike god til at lade mig komme til, og hjælpe i undervisningen.
Børnene lærer at læse, skrive og regne, plus de laver nogle motoriske øvelser for at vedligeholde de ting de allerede kan. Da jeg hverken er en ørn til engelsk eller matematik, finder jeg mig godt til rette i klassen, da niveauet er ganske lavt. Nogle af børnene har nærmest en IQ uden for skalaen, men heldigvis redder de den hjem på charmen!
I April og Maj har skolen dog sommer lukket, og jeg skal derfor finde et andet sted at være i de to måneder, - jeg har selvfølgelig sat folk på sagen.
I onsdags fik jeg stjålet 2000 pesos (ca. 235 Dkkr.) og min højtelskede mobiltelefon Jeg ved stadig ikke hvordan, og præcis hvornår jeg blev bestjålet. Men jeg sad i en jeepney (en slags lille bus) da jeg opdagede, at min tegnebog kun indeholdt mit dankort og kørekort, samt et pasbillede af HJ. Heldigvis havde jeg småpenge i en anden tegnebog, så jeg kunne betale for transport. Jeg har nu købt en ny ussel mobil, som har nummeret: 09293904241. Jeg har heldigvis stadig mit danske nr.
Anyways, idag har jeg været på udflugt med nogle lærerstuderende fra South Western University. De vil alle gerne arbejde med ”special children”, og jeg havde mødt nogle af de studerende på forhånd, da de har observeret undervisningen i min klasse.
Bussen skulle køre kl. 8.00 fra universitetet, og jeg fik at vide at det var godt at komme i god tid, derfor mødte jeg op kl. 7.30. Desværre var der problemer med kommunikationen, og vi måtte derfor vente en time og et kvarter på de sidste elever. Så først kl. 9.15 kørte bussen; men det er noget man hurtigt lærer, her på Filippinerne er klokken overvurderet.
Vi besøgte først et bageri, hvor der arbejder unge med mindre handicaps, f.eks. tale og høre vanskeligheder. Desværre var der ingen brugere på stedet, så opmærksomheden blev hurtigt drejet over på dagens gæst, og snart skulle ALLE have taget et billede sammen med den hvide tumpe.
Bagefter kørte vi videre til en ”skole” (ikke meget skole over det egentlig, bare nogle lokaler i et villakvarter). Her var blandede børn i klassen, både normalfungerende og handicappede, mest down syndrom og andre små finurligheder. Skønt at se deres begejstring for at gå i skole, - det kunne man godt missunde dem lidt!
Omkring kl. 15 var vi tilbage ved universitetet, og alle de glade Filipino studerende vinkede ivrigt farvel til ”teacher Anne!”.
Nå, men ellers er jeg ved at vende mig til livet her i Cebu. Jeg må indse at så længe jeg er hvid, vil folk åbenlyst glo på og snakke om mig, og selvfølgelig grine og rulle øjne – ikke mindst når jeg forsøger at snakke Filipino. Jeg forsøger at forliges med trafikken, og at alle mænd stopper op og tisser midt på gaden. Jeg kæmper med at forholde mig til folks meget ligefremme kommentarer omkring mit udseende, ”Barbie” og ”Miss Universe” er blot nogle af de titler jeg har høstet. Lidt kontrast i forhold til Danmarks jantelovs tildens!
Varmen tager stadig til her på Filippinerne, og jeg sender en kærlig tanke til de danske statsborgere der kæmper for et snefrit land! God bless you all!
Børnene lærer at læse, skrive og regne, plus de laver nogle motoriske øvelser for at vedligeholde de ting de allerede kan. Da jeg hverken er en ørn til engelsk eller matematik, finder jeg mig godt til rette i klassen, da niveauet er ganske lavt. Nogle af børnene har nærmest en IQ uden for skalaen, men heldigvis redder de den hjem på charmen!
I April og Maj har skolen dog sommer lukket, og jeg skal derfor finde et andet sted at være i de to måneder, - jeg har selvfølgelig sat folk på sagen.
I onsdags fik jeg stjålet 2000 pesos (ca. 235 Dkkr.) og min højtelskede mobiltelefon Jeg ved stadig ikke hvordan, og præcis hvornår jeg blev bestjålet. Men jeg sad i en jeepney (en slags lille bus) da jeg opdagede, at min tegnebog kun indeholdt mit dankort og kørekort, samt et pasbillede af HJ. Heldigvis havde jeg småpenge i en anden tegnebog, så jeg kunne betale for transport. Jeg har nu købt en ny ussel mobil, som har nummeret: 09293904241. Jeg har heldigvis stadig mit danske nr.
Anyways, idag har jeg været på udflugt med nogle lærerstuderende fra South Western University. De vil alle gerne arbejde med ”special children”, og jeg havde mødt nogle af de studerende på forhånd, da de har observeret undervisningen i min klasse.
Bussen skulle køre kl. 8.00 fra universitetet, og jeg fik at vide at det var godt at komme i god tid, derfor mødte jeg op kl. 7.30. Desværre var der problemer med kommunikationen, og vi måtte derfor vente en time og et kvarter på de sidste elever. Så først kl. 9.15 kørte bussen; men det er noget man hurtigt lærer, her på Filippinerne er klokken overvurderet.
Vi besøgte først et bageri, hvor der arbejder unge med mindre handicaps, f.eks. tale og høre vanskeligheder. Desværre var der ingen brugere på stedet, så opmærksomheden blev hurtigt drejet over på dagens gæst, og snart skulle ALLE have taget et billede sammen med den hvide tumpe.
Bagefter kørte vi videre til en ”skole” (ikke meget skole over det egentlig, bare nogle lokaler i et villakvarter). Her var blandede børn i klassen, både normalfungerende og handicappede, mest down syndrom og andre små finurligheder. Skønt at se deres begejstring for at gå i skole, - det kunne man godt missunde dem lidt!
Omkring kl. 15 var vi tilbage ved universitetet, og alle de glade Filipino studerende vinkede ivrigt farvel til ”teacher Anne!”.
Nå, men ellers er jeg ved at vende mig til livet her i Cebu. Jeg må indse at så længe jeg er hvid, vil folk åbenlyst glo på og snakke om mig, og selvfølgelig grine og rulle øjne – ikke mindst når jeg forsøger at snakke Filipino. Jeg forsøger at forliges med trafikken, og at alle mænd stopper op og tisser midt på gaden. Jeg kæmper med at forholde mig til folks meget ligefremme kommentarer omkring mit udseende, ”Barbie” og ”Miss Universe” er blot nogle af de titler jeg har høstet. Lidt kontrast i forhold til Danmarks jantelovs tildens!
Varmen tager stadig til her på Filippinerne, og jeg sender en kærlig tanke til de danske statsborgere der kæmper for et snefrit land! God bless you all!
Abonner på:
Opslag (Atom)